Supersund med frø og kerner
Hjemmelavet knækbrød
Tag et par skefulde frø og kerner hver dag og boost din sundhed med sunde næringsstoffer. Det får du nemt i et par skiver hjemmelavet knækbrød.
For flere år siden bagte jeg tit knækbrød med masser af frø og kerner, og det var et hit herhjemme. I min opskrift var der dog både olie og lidt rugmel i.
Det var faktisk min gamle far, som startede med at bage knækbrød. Han var dengang midt i firserne. Jeg husker, da han stolt kom med smagsprøver til os.
Alle knækbrød var lige store
Jeg er ikke selv den nøjagtige type, så jeg spurgte ham, hvordan han kunne få dem så ens.
“Jeg bruger selvfølgelig en tommestok”, svarede han 😍 Ja, sådan var min far - meget korrekt og sirlig.
Nu har jeg forelsket mig i Curra me’s lækre opskrift på knækbrød med peberfrugt dip - den er virkelig god - og super nem at lave. Du kan finde opskriften her.
Jeg har dog ikke haft tommestokken fremme denne gang, men valgte den mere rustikke løsning at brække pladen med knækbrød i tilfældige stykker.