Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Weekend med en ekstra dag i denne uge

I virkeligheden mærker vi ikke, om det er weekend, forlænget weekend eller hverdag. Vi arbejder jo ikke til dagligt og har som sådan fri hver dag 😊

Sådan er det bare ikke lige for tiden.

Arbejdende pensionister

Vi arbejder lige nu op mod 10 timer om dagen med vores lille udlejningsejendom.

Det gode er, at vi har opdaget, at vi stadigvæk godt kan. Det kan mærkes i kroppen, men på den gode måde.

Det skal dog lige siges, at gipsplader på 90 x 40 cm var lige i overkanten af, hvad jeg kunne bære - når de skulle sættes op på loftet, men en enkelt fik vi da sat op sammen.

Der er flere i vores alder, som har store skavanker med bevægeapparatet og må forholde sig passive, så vi er taknemmelige over at være i så god stand, som vi er.

Jeg er stor fortaler for, at vi skal holde kroppen så sund og stærk så længe som muligt, og det gør vi bedst med sund kost og bevægelse. Det er nu, her i seniortiden, vi skal vedligeholde eller opbygge kroppen til alderdommen.

Efter en lang arbejdsdag lørdag blev det til nem aftensmad - nemlig stjerneskud.

Stjerneskud er en af mine favoritter

Stjerneskud er en af mine favoritter

Haven midt i maj

Indimellem de lange arbejdsdage sneg jeg mig en tur i haven for at følge med i det festfyrværkeri, som er i gang lige nu. Vi har den smukkeste rhododendron, som blomstrer i rigt mål i år med store blomsterhoveder i den mest fantastiske lyserøde farve, som lyser hele haven op.

Der blev også tid til at strø gødning i surbundsbedet, så festfyrværkeriet kommer igen til næste år.

Med gødning i den ene hånd og saks i den anden fik hortensiaerne klippet de visne hoveder af. Mon ikke nattefrosten er forbi nu? Hovederne skal klippes lige over det første grønne skud på stænglen.

Paradisæbletræerne står lige på spring med sit blomsterflor ned langs havegangen og åbner en lyserød løber i haven - så farveeksplosionen fortsætter lidt endnu.

Det er nu

Det farveorgie som udspiller sig lige nu sker kun én gang om året - og det er lige nu, det skal nydes.

Jeg nyder at sidde midt i det duftende blomsterflor og bare nyde øjeblikket. Det er så heldigt, at jeg kan sidde både ude og inde og nyde synet. Vores skønne glaskarnap/bue i stuen giver nemlig et fantastisk view over hele haven - ja, man føler faktisk, at haven kommer helt ind i stuen.

Pæretræet står helt vidunderlig smukt med hvide blomster, som meget gerne skulle have haft besøg af en flok bier, så det gamle træ kan berige os med skønne, saftige pærer til august.

I skovbunden er den store bregne, som stammer fra min farmors have, så småt ved at krølle sine blade ud. Det er et forunderligt syn hvert forår at se bregnen springe ud - og så minder den mig om en dejlig tid i farmor og farfars have.

Træet som kæmper for sit liv

Vores gamle æbletræ bagest i haven kæmper for sit liv.

Naboens tre monster høje grantræer har næsten taget livet af det gamle træ.

Naboen tænker sikkert ikke selv over det, men de store grantræer, som står bagest i deres baghave, tager alt lys fra vores gamle, fine æbletræ, som er en sort, som slet ikke findes mere.

De sidste par år har træet slet ikke haft kræfter til at bære frugt, men en ensom æbleblomst på træet i år fortæller, at det stadig kæmper for sit liv.

Det er rigtig trist at se det gamle træ sygne hen - det er et meget smukt træ med fine små lysegrønne blade og de lækreste syrlige æbler a’la citronæbler.

Den smukkeste af dem alle

Den smukkeste af dem alle

Paradisæbletræer på række

Paradisæbletræer på række

Løjtnantshjerter på rad

Løjtnantshjerter på rad

Tid til gødning i surbundsbedet

Tid til gødning i surbundsbedet

Bregnen fra farmor og farfars have vågner igen

Bregnen fra farmor og farfars have vågner igen

Ubarmhjertige vilkår for det gamle træ

Ubarmhjertige vilkår for det gamle træ

Det gamle krogede træ kæmper for sit liv mod en ulig modstander

Det gamle krogede træ kæmper for sit liv mod en ulig modstander

Jeg er taget på en 12 ugers rejse

Jeg er taget på en 12 ugers rejse

Alt for meget af alting

Alt for meget af alting