Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

På kursus, plantning af roser, gæsterne blev aflyst

Der var lagt op til en travl weekend.

Fredag deltog jeg i en workshop i Aarhus hos selveste Sif Orellana, som er både forfatter og en formidabel fotograf.

Jeg har næsten alle hendes bøger - og de er så inspirerende. Senest har jeg købt hendes temabog-serie i seks bind, som henvender sig til børnefamilier med fokus på alt, hvad der skaber nærvær, velsmag og kreativitet i familier året rundt.

Workshoppen var et intenst kursus omkring det sociale medie Instagram, og kurset blev afholdt i Sif’s eget charmerende og hyggelige hjem.

Vi var fem engagerede kursister, som kom fra vidt forskellige steder af landet, og vi lyttede intenst til Sif, der generøst delte ud af sin viden og gav os en masse tips og tricks.

Jeg er så begejstret for dagen og synes, at kurset var helt fantastisk. For det første fik jeg en masse brugbar viden, og så fik jeg en dejlig energi fra de andre piger, som kom med rigtig god sparring og engagement. Det var mega hyggeligt og inspirerende.

Jeg håber, at det bliver muligt for mig at komme på flere af Sif’s workshops - jeg brænder især for at komme med på denne worksop

Workshoppen blev afholdt i Sif’s helt fantastisk hyggelige hjem

Jeg fik så meget viden og inspiration med mig hjem

Plantning af roser

Jeg længe har længe drømt om at plante roser i forhaven ved huset på den anden side, og i denne uge modtog jeg en sending fra Plantetorvet med de fineste roser.

Roserne er barfodsroser af sorten Queen of Sweden, som får meget store, rosa til blegrosa blomster, som i udspring næsten ligner en pæon.
Runde knopper åbnes til store skålformede fyldte blomster med 25-40 kronblade, som bliver op til 15 cm i diameter med en stærk og behagelig duft.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret og er meget velegnet i buketter.

Manden i huset havde lovet at hjælpe med plantning af roserne, så det var dagens første opgave tidligt lørdag morgen.

I alt fem roser blev der plads til, og nu venter jeg bare på blomsterfloret.

Planterne blev leveret direkte i indkørslen

Der plantes roser lørdag morgen

Klar til gæster

Resten af lørdagen var afsat til gæster, og ved hjælp af Aarstidernes forårskasse tryllede jeg en lækker grøn forret frem.

Hovedretten var wienerschnitzel, og desserten citronfromage.

På grund af workshoppen fredag havde jeg lavet en del forberedelser, så middagen var godt forberedt allerede lørdag morgen.

Smuk, grøn forret

Aflysning af gæster

Det hele gik efter planen, men hen på eftermiddagen fik manden i huset pludselig stærke mavesmerter - gæsterne blev aflyst - og for at gøre historien kort, så endte vi hos vagtlægen og efterfølgende en indlæggelse på akutafdelingen.

Igen må vi sige, at vi er så taknemmelige for vores system i Danmark, og at vi lever i verdens bedste smørhul, men samtidig en oplevelse, som vi godt kunne have undværet lørdag aften.

Smerterne aftog igen sent på aftenen, og han fik lov til at komme hjem igen - mistanken er en nyresten. Det skal selvfølgelig undersøges nærmere i den kommende uge.

Akutafdelingen lørdag aften

Det pæne bord stod urørt i morgensolen søndag morgen

Start dagen med en sund morgen

Start dagen med en sund morgen

Min bedste citronfromage

Min bedste citronfromage