Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Støbearbejdet fortsætter, de pæne sko blev luftet

Vi støber stadig i kælderen, men jeg tror, at det er slut nu.

Vi støber med noget meget flydende beton, som selv løber og lukker alle hullerne inde bagved støbeforskallingen. Det gav dog lidt problemer.

Vi synes godt nok, at der skulle meget til, indtil vi fandt ud af, at der var et lille hul i støbeforskallingen, og betonen flød ud på gulvet i rummet på den anden side.

Det betød ekstra arbejde med at få skrabt det overskydende beton væk, og desværre måtte vi afsted for at indkøbe en ny sæk af den særlige beton for at blive færdige.

Men - nu er hullerne lukket, og vi er klar til murerarbejdet.

Flot søndag i godt selskab med lækker mad

Søndag blev træskoene og de gamle bukser skiftet ud med kjole og de pæne sko. Vi var nemlig inviteret til fødselsdag hos gode venner.

Fødselsdagen blev holdt på restaurant med servering af dagens middag, som var lækker flæskesteg med svesker og rødkål. Bagefter var der kaffe og kage hjemme i privaten, og dagen sluttede af med en dejlig portion aspargessuppe med kødboller.

Inden kaffen gik selskabet en tur i den nærliggende park, hvor vi nød hinandens selskab i det fantastisk flotte vejr.

Lækker dagens middag

Lækker sommer flæskesteg - på gammeldags maner - helt uden salat og grøntsager

Desserten var en kæmpe portion is

Vejret var fantastisk til en tur i parken

Der var livlig aktivitet af ænder og grå svaner

Den blå himmel spejlede sig i søerne

Efter gåturen var der plads til kaffe og kage

Sund uge venter

Efter en weekend med alt for meget mad, står den nu på sund uge her fra.

Nemt og gratis regnskabsprogram

Nemt og gratis regnskabsprogram

Seniortiden - tiden hvor du går på pension, venter lige om hjørnet

Seniortiden - tiden hvor du går på pension, venter lige om hjørnet