Lad det dufte af jul i november - det er tid til julebag og julemusik
Få opskriften på de skønneste juleboller. Det dufter af jul, når de skønne juleboller er i ovnen
Juleboller med appelsin er nok en af mine bedste opskrifter.
Selv om vi kun er i november, må julestemningen gerne så småt begynde at indfinde sig hjemme hos os.
Jeg har derfor tænkt mig at bage en stor portion af de her top-lækre juleboller:
Juleboller - 24 stk.
3 mælk (jeg brugte 2 dl plantefløde og 1 dl vand)
2 økologisk appelsiner (1 dl saft - og skallen fra én appelsin)
2 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. kanel
50 g gær
2 æg
100 g flormelis
Ca. 500 g hvedemel
Ca. 300 g grahamsmel
1 tsk. salt
200 g blødt smør
125 g mørk chokolade
70 g mandler eller hasselnødder
Sukkervand
50 g sukker
1 dl varmt vand
Sådan gør du
Opvarm mælken til den er lun og opløs gæren her i
Tilsæt appelsinsaft, revet appelsinskal, kardemomme og kanel
Tilsæt æg, flormelis, de to slags mel og salt under omrøring
Ælt dejen til den er blank, smidig og slipper kanterne på skålen
Tilsæt det bløde smør og ælt ind i dejen
Hak mørk chokolade og nødderne groft, kom i dejen, og ælt til det er godt fordelt
Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. en time med et fugtigt viskestykke over
Form 24 boller og sæt på bageplade med bagepapir. Hvis dejen er klistret, kan du bruge en ske
Lad bollerne hæver i yderligere en halv times tid
Pensl bollerne med sukkerblandingen og drys med hakkede mandler eller hasselnødder
Bag bollerne ved 200 grader i ca. 20-25 minutter til de er gyldne
Spises lune med iskoldt smør