Proteinbrød
Sådan sniger jeg proteiner ind i brødet
Det er vigtigt at få masser af proteiner i seniortiden - proteiner kan nemlig bygge din muskelmasse op.
Der er masser af proteiner i skyr, men jeg spiser ikke mælkeprodukter - jeg kan simpelthen ikke lide mælkeprodukter, men nu har jeg fundet en vej til at få de gode proteiner - nemlig skyrbrød.
Brød med skyr - det kan jeg altså godt spise - og så er det jo også glutenfrit,
Jeg har fundet opskriften her
TIP!
Som et ekstra tip kan jeg fortælle, at jeg bagte mit brød i Airfryeren - 25 minutter ved 200 grader - og det blev helt perfekt.
Opskrift på luftigt skyrbrød
500 gram skyr naturel
4 æg
Ca. 3 dl havreklid
1 dl loppefrøskaller
3 teskefulde bagepulver
1 tsk. salt
4 tsk. kardemomme
Blå birkes eller tilsvarende som pænt drys
Fremgangsmåde
Æg piskes luftige.
Tilsæt skyr, salt, kardemomme og loppefrøskaller.
Derefter røres klidene i lidt efter lidt. Stop når konsistensen er som en tyk grød.
Rør derefter bagepulver i.
Bredes ud på en bageplade på bagepapir i ca. 1 cm. tykkelse.
Drysses med noget pænt og lækkert fx. blå birkes, sesam eller nigella.
Bages på 220 grader i ca. 20 minutter til det har en lækker gylden farve.
Skæres i firkanter, og kommes i fryseren, når det er koldt. Så kan du måske nøjes med at lune en enkelt skive i brødristeren de næste par dage.