Jeg har forelsket mig i en rose - en klatrerose, som vokser hurtigt og giver en kæmpe duftende rosensky
Jeg ønsker mig en rosenbue, og tror, at Rosa Helena Lykkefund er den helt rigtige til hurtigt at få en blomstrende rosenbue.
Mine overvejelser går også på at plante rosen ved det meget gamle æbletræ, som står bagest i haven og har det meget svært på grund af naboens kæmpe store grantræer. Æbler har der ikke været nogen af de senere år - ærgerligt, for det var et meget dejligt æble, som ikke fås mere, men måske kan vi i stedet glæde os over en klatrerose, som sikkert hurtigt vil finde sig godt tilrette i det gamle, krogede træ.
Måske jeg skal skynde mig at købe en mere?