Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Endnu en arbejdsweekend

Efter vores køkkenmakeover manglede jeg at få ordnet et par skabe i køkkenet. Der blev sorteret grundigt ud i glas og porcelæn, og nu er skabene overskuelige.

Overskuelighed og dejlige farver i køkkenet

Overskuelighed og dejlige farver i køkkenet

Tænker på om jeg egentlig har brug for så mange krus?

Tænker på om jeg egentlig har brug for så mange krus?

Gammelt skab og genbrugshylder

Manden i huset har her i weekenden lavet ekstra hylder til mig i et af de gamle skabe.

Det blev til to udtrækshylder af genbrugstræ til mine køkkenmaskiner.

Der er strøm bag i skabet, og det er meningen, at nogle af maskinerne kan køre inde i skabet.

Jeg er ret glad for køkkenmaskiner, men jeg er ikke så glad for at have dem stående på køkkenbordet, så det er dejligt at kunne gemme dem væk i et skab.

Tidligere stod køkkenmaskinerne henholdsvis i et skab i kælderen og i en skuffe i køkkenet.

Nu fik jeg pludselig en fri skuffe i køkkenet og en fri hyldeplads i kælderen.

Smart, ik`?

Her er lige plads til to udtrækshylder

Her er lige plads til to udtrækshylder

Dejligt med maskinerne i skabet - træk hylden ud og put brødet i risteren

Dejligt med maskinerne i skabet - træk hylden ud og put brødet i risteren

Endnu en hylde

Jeg har længe sukket efter at få en radiatorskjuler i køkkenet - ja, såmænd over hele huset - men der er mange andre ting, der skal laves, inden det kan blive aktuelt.

Et hurtigt alternativ blev en hylde - rester fra bordpladerne - over radiatoren.

Her kan placeres sprit og lidt hygge i form af lys og blomster.

Jeg er super godt tilfreds med løsningen.

Her er lige plads til en hylde

Her er lige plads til en hylde

Voila - hylde over radiatoren

Voila - hylde over radiatoren

Fødselsdag

Mandag formiddag starter med fødselsdag hos et af vores børnebørn, som bliver 7 år. Det er jo efterårsferie, så familien er hjemme hele dagen.

Jeg tænker tilbage på min egen 7 års fødselsdag, som jeg husker tydeligt. Huset som min far selv havde bygget gennem et helt år stod færdigt, og jeg skulle have mit eget værelse for første gang. Det var stort. Jeg kan huske, at sengen var en sort jernseng.

Dagens fødselsdagsbarn har ønsket sig Harry Potterbøger og en papirblomst, som bedstemor selv har lavet.

Jeg fandt den fineste Harry Potterbog med illustrationer hos Gyldendahls Bogklub - den er så flot - glæder mig helt vildt til at give hende den.

Jeg fik bogen som nyt medlemstilbud, så derfor blev der råd til flere gaver - et par lækre sweatshirts og en halskæde fra Pilgrim med hendes stjernetegn “Vædderen”, som hun har ønsket sig.

Den flotte Harry Potter bog

Den flotte Harry Potter bog

Bogen er fyldt med skønne illustrationer

Bogen er fyldt med skønne illustrationer

For helt lyst til at have bogen selv

For helt lyst til at have bogen selv

Fine gaver klar til at blive pakket ind

Fine gaver klar til at blive pakket ind

Så er gaverne klar

Så er gaverne klar

Papirblomst til pigen

Fødselsdagspigen havde også ønsket sig en papirblomst lavet af bedstemor.

For et godt stykke tid siden købte jeg et kit af papirblomster hos No11 - der var lige én tilbage - og den skulle fødselsdagspigen selvfølgelig have.

Jeg synes, det er ret hyggeligt at sidde og nørkle med papirblomsterne. Hver eneste blomster har sit eget udseende. Det er bestemt noget, jeg vil gøre mere i her til vinter.

Start på en smuk blomst

Start på en smuk blomst

Lidt blå glimmer skal der til

Lidt blå glimmer skal der til

Den fineste blomst til den sødeste pige

Den fineste blomst til den sødeste pige

God ide

God ide

Fredagskage

Fredagskage