Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Ugens gode oplevelse

Ugens gode oplevelse

Vi kommer stadig hinanden ved

Det er manden i huset, der har haft denne uges gode oplevelse.

Det var tirsdag - lidt hektisk - morgen, hvor han lidt sent kom i tanker om, at han havde en tid hos lægen kl. 9.15

Husk mundbind

Han kom fortravlet ud ad døren og stod forpustet udenfor lægens dør: “Ingen adgang uden mundbind”, stod der på døren.

Ups, det havde han glemt i travlheden - øv - vi har en kasse med 50 derhjemme.

Han skyndte sig to etager ned i bygningen, hvor apoteket findes.

Han henvendte sig til den første skranke og spurgte stakåndet, om han kunne købe et enkelt mundbind.

“Desværre ikke, vi har kun 5 stk. pakninger- og i øvrigt skal du trække et nummer og vente, til det bliver din tur”

Hjælp fra en anden side

I samme øjeblik kom en ung kvinde hen til ham og sagde: “Du må få et af mig”

Det var da rørende.

Han skyndte sig at tage i mod tilbuddet og tilbød at betale, men den unge pige sagde “nej, nej - jeg synes bare, det er så vigtigt, at du kommer til lægen”, sagde hun med et smil, inden manden spurtede op ad trappen til lægen igen.

Hvad betyder det “at komme hinanden ved”?

I den danske ordbog står: komme hinanden ved

OVERFØRT omgås hinanden med interesse og opmærksomhed - kendt fra 1960

Bliv ved med at komme hinanden ved

Ugens gode oplevelse er et bevis på, at vi stadig kommer hinanden ved. Lad os blive ved med det.

Den unge kvinde med barnet havde både interesse, opmærksomhed og overskud til at hjælpe - og med et smil.

Det bliver man da i godt humør af.

Tusind tak til dig som “kom hinanden ved” på apoteket tirsdag formiddag

Weekend

Weekend

Snoede lys

Snoede lys