Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Potter op, potter ned

Potter op, potter ned

Potter i min have

Jeg kan næsten ikke vente med at få frøene i jorden til mine sommerblomster.

I weekenden lavede jeg selv potter af avispapir - ganske gratis. Når man lige har prøvet det et par gange, tager det ikke lang tid at lave en potte.

Sådan gør du:

  • Slå avisen op på midtersiden. Klip strimler på den lange led. Jo bredere strimler jo større potte. Jeg lægger strimlerne dobbelt, så potten bliver mere robust.

  • Fold en kant på et par centimeter på den lange side, så potten får en kant.

  • Læg en flaske, et glas eller en anden beholder på avisstrimlerne - jeg brugte et vitaminglas - bunden skal være 3-4 cm indenfor kanten på strimlen.

  • Rul strimlen løst rundt om beholderen og fold den i bunden, som var det en pakke.

  • Tag beholderen forsigtigt ud af avisstrimlen, og du har nu den fineste potte. Jeg gav mine potter en hæfteklamme for at være helt sikker på, at de holder sig på plads.

  • Fyld din potte med jord og sæt dine potter sammen på en vandtæt bakke, så de støtter hinanden. Vand dine potter og så dine yndlingsfrø.

  • Sæt din bakke i en stor klar plastikpose og stil den et lunt sted. Husk at prikke huller i plastikken.

  • Når frøene er spiret, tager du plastikken væk og sætte bakken et sted med mest muligt lys.

  • Når planterne er store nok, og jorden er lun, planter du potterne ud i haven - direkte i jorden med potte og det hele

I stedet for avispapirpotter kan du også så dine frø i æggebakker, som også kan plantes direkte ud i jorden med bakke og det hele.

Det nederste af en mælkekarton er også fabelagtige af så eller plante i. Der kan stå rigtig mange firkantede mælkekartoner på en bakke. På grund af overfladebehandlingen skal du huske at lave huller i bunden, så vandet kan løbe væk. Her skal du ikke plante mælkekartonen med, når du planter ud.

Prøv også at så frø i tomme konservesdåser - også her skal der laves huller i bunden.

Eller hvad med indpakningen fra vindruerne - har har du et lille mini drivhus med huller både foroven og forneden, som bare venter på såjord og dine frø.

Æggebakkerne er i øvrigt super gode til at sætte læggekartofler til forspiring. Et velegnet sted at sætte æggebakkerne er i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Læg kartoflerne i æggebakken med “øjnene” opad og vent på, at de spirer. Jo flere spirer, der kommer, jo flere kartofler giver planten.

Hvis du har lyst til nye kartofler til Sankt Hans, er det altså snart, du skal lægge dine kartofler til spiring.

Du kan hurtigt lave en masse gratis potter af avispapir

Du kan hurtigt lave en masse gratis potter af avispapir

Æggebakker til at så i eller forspiring af kartofler

Æggebakker til at så i eller forspiring af kartofler

Når druerne er spist, har du det fineste mini drivhus

Når druerne er spist, har du det fineste mini drivhus

Sådan holder du kontakt til dine børnebørn

Sådan holder du kontakt til dine børnebørn

Jeg har altid dårlig samvittighed

Jeg har altid dårlig samvittighed