Sundt smil hele livet
Hold din mund
Hold din mund - forstået på den måde, at sundt tandkød er lyserødt og bløder ikke eller gør ondt, når du børster tænder.
Når du bliver ældre har du større risiko for at få tandkødsbetændelse og parandentose. Det er derfor vigtigt at sørge for en god mundhygiejne, så du kan forebygge tandsygdomme og beholde dine tænder. Der er heller ingen tvivl om, at mundsundheden har betydning for resten af kroppens sundhed, så det er en god investering at gøre.
Husk
Hold fast i regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen
Børst dine tænder morgen og aften hver dag til du føler, tænderne føles glatte og rene
Hold også øje med tandkødet, som gerne skal være lyserødt og stramt
I Asien drikker man grøn te for at bevare tandkødet og tænderne sunde. Om det virker skal være uvist, men grøn te smager jo godt, så hvorfor ikke prøve?
Du kan også bare drikke masser af vand. Vand skyller nemlig både sukker- og syrerester fra mad væk fra dine tænder, så du kan undgå at få huller i tænderne - og så er vand jo generelt sundt for kroppen.
Min tandlæge prøver at få mig til at bruge tandtråd, men det er helt umuligt for mig. Tråden sidder fast mellem tænderne, og jeg kæmper med at få den ud igen. Et andet forslag er at bruge små plastikbørster eller almindelige tandstikkere i mellemrummene. De fjerner både plaque og masserer tandkødet.
Hver gang jeg er til eftersyn, lover jeg at prøve med de små plastikbørster, men jeg må indrømme, at jeg ikke har været så flittig med at bruge dem. Dumt, for jeg kan sagtens se, hvor effektive de er.
Jeg er faldet for den elektriske tandbørste
Selv om jeg holder mine tænder godt, har jeg tendens til, at mit tandkød vil bløde lidt, og har derfor gået til eftersyn lidt tiere end normalt.
Efter jeg har investeret i en elektrisk tandbørste er mit tandkød blevet sundere, og eftersynet er skåret ned til to gange om året. Min elektriske tandbørste er så effektiv, at mine tænder føles helt rene og glatte, når jeg har børstet med den. Der er forskellige trin med forskellig styrke. Der er også et trin til at massere gummerne. Den er opladelig og holder temmelig længe på en opladning. Når jeg er på rejse, behøver jeg ikke at undvære den elektriske tandbørste. Der følger nemlig et fint etui med og oplader via USB stik i computeren. Smartere kan det næsten ikke være.