Køb ind hjemmefra
Undgå Coronavirus
Som alle andre danskere bevæger vi os så lidt som muligt ud i samfundet i disse dage. Situationen er alvorlig, og vi bør alle så vidt muligt holde os hjemme hos os selv. Når statsministeren sender folk hjem fra arbejde, så er det ikke fordi, de skal gå ud at shoppe og stå skulder ved skulder i supermarkedet.
Lige nu foretager vi alle vores indkøb på nettet
Jeg er i forvejen stor bruger af internettet, når der skal handles - også dagligvarer, så jeg føler mig helt tryg ved at foretage alle mine indkøb online. Man skal dog lige indkalkulere, at der går 1-2 dage, inden varerne bliver leveret.
I dag er jeg glad for, at jeg bestilte mine varer hos nemlig.com i går, for der er ca. 40.000 mennesker i kø for at handle.
Her har jeg foretaget mine indkøb:
Aarstiderne leverer friske grøntsager og fisk fanget i Kattegat til os. Kasserne stilles på trappen
Nemlig leverer kød og dagligvarer til os på samme måde
Hvis vi får behov for medicin eller andre apotekervarer, får vi leveret fra Apopro online apotek
Og så har vi fryseren. Lad os se hvad der gemmer sig her. Jeg er sikker på, at der er mad til et godt stykke tid.
Vi prøver at undgå smitte
Ved at vaske hænder ofte og bruge håndsprit
Vi kogevasker håndklæder
Vi lader være med at give knus og give hånd
Vi holder afstand til andre personer
Vi prøver at undgå kontakt ed personer, der har symptomer på forkølelse eller luftvejsinfektion
Hvis vi skal hoste eller nyse sker det i engangslommetørklæde, eller albuebøjningen
Vi undgår større menneskemængder
Jeg håber, at Danmark snart får styr på Coronavirussen, og at det ikke koster menneskeliv.