Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Coronaen spøger igen

Weekenden skulle have været helt anderledes.

Vi skulle have passet børnebørn - alle fire her fra gaden - de to forældrepar skulle nemlig til det samme bryllup.

Brylluppet er nu aflyst og flyttet til næste år - på grund af Coronaen - og børnene bliver hjemme hos deres forældre.

Arbejdsweekend

Det blev i stedet til en arbejdsweekend.

Vi har masser at lave - byggeriet kører lidt i baggrunden, mens vi samtidig vedligeholder huset. I denne weekend, med det gode vejr, nåede vi lige at få malet vinduerne udvendigt. Det vil sige de sidste tre trævinduer - resten af vinduerne er nemlig skiftet til træ-alu vinduer. Nogle af glassene i trævinduerne er punkterede, så de skal skiftes. Når det er gjort, regner vi med, at vinduerne kan holde i den tid, vi skal bo her.

Vinduerne fortjener det bedste

Vinduerne fortjener det bedste

Slibes og grundes, slibes og males

Slibes og grundes, slibes og males

Ubudne gæster på loftet

Vi måtte også lige have ryddet loftet i vores tofamilieejendom på den anden side af gaden. Vi har fået ubudne gæster - nemlig borebiller - dog i mild grad - men væk skal de. Vi har allieret os med et firma, som udrydder den slags kryb og giver 20 års garanti på arbejdet.

Loftet skulle dog lige ryddes, inden de kommer og sprøjter. Jeg troede faktisk ikke, at vi havde noget særligt på loftet, men jeg skal da love for, at der var ting og sager - møbler, døre, hylder, tøj, vores første støvsuger - og meget andet - så vi måtte også lige en tur på lossepladsen.

Vores første støvsuger som vi fik i bryllupsgave - jeg husker, at den kostede kr. 2.000 i 1973

Vores første støvsuger som vi fik i bryllupsgave - jeg husker, at den kostede kr. 2.000 i 1973

Den svære oprydning

Når vi nu var i gang med oprydning i huset på den anden side, fik jeg fundet min afdøde fars waders og gummistøvler frem. Der var to par waders og et par Viking gummistøvler, som stod i kælderen.

I respekt for ikke bare at smide tingene ud, satte jeg det hele til salg på Markedsplace og DBA.

Waders og gummistøvler har fået nye familier

Waders og gummistøvler har fået nye familier

Søndag eftermiddag var det hele solgt

De to par waders er nu videre til et par andre fritidsfiskere - og gummistøvlerne, som altid stod i min fars bil - klar til at gå en tur på marken med hunden Gamma - er nu sendt til Store Heddinge.

Det er en dejlig fornemmelse ikke at smide ud, men lade tingene leve videre et andet sted.

Kage til afhentning

Indimellem blev der tid til kagebagning. En besked i Messengergruppen om afhentning af kage gav en hurtig tilbagemelding, og ældste barnebarn kom for at afhente, mens han nød en cola og vi fik en snak.

Så er der kage til børn og børnebørn i gaden

Så er der kage til børn og børnebørn i gaden

Jeg havde en rest kærnemælk, som jeg kom i dejen - og det fungerede super godt

Jeg havde en rest kærnemælk, som jeg kom i dejen - og det fungerede super godt

September haven

Blomsterne synger på sidste vers, men er stadig så smukke.

Har fundet ud af, at der godt må blive skruet op for farverne i haven

Har fundet ud af, at der godt må blive skruet op for farverne i haven

Smukkeste rose som dufter helt fantastisk

Smukkeste rose som dufter helt fantastisk

Der er knald på pink her

Der er knald på pink her

De sidste spiselige blomster

De sidste spiselige blomster

Havens spisekammer

Paradisæblerne er fyldt med små røde bær - lige klar til fuglene, når frosten sætter ind.

Snart flokkes fuglene om paradisæbletræerne

Snart flokkes fuglene om paradisæbletræerne

Nødder har der ikke været mange af i år - med mindre musene allerede har hentet dem.

Yngste barnebarnet er vild med at knække nødder, og kom lige forbi søndag eftermiddag, men det blev kun til en håndfuld nødder. .

Der er vist noget med, at nødderne giver godt hvert andet år - så vi glæder os til et godt nøddeår til næste år.

Ikke mange nødder i år

Ikke mange nødder i år

En der kan lide at samle nødder i bedstemor og bedstefars have

En der kan lide at samle nødder i bedstemor og bedstefars have

Det var så den weekend - og så huskede jeg forresten at rydde op i min kamerarulle søndag aften 😍

Hvad med jer?

Genbrugsfund

Genbrugsfund

Jeg har en plan

Jeg har en plan