4. weekend i advent, kranse til kirkegården, julebrev og en plan
Tid til kærlighedskranse
I weekenden fik jeg lavet kranse til vores kære på kirkegården, og vi fik dem også afleveret på de forskellige kirkegården. Det vil sige, jeg mangler et par stykker, som jeg har en særlig tradition for at lægge en bestemt dag op mod jul, når det er blevet mørkt.
Jeg synes, det er en dejlig tradition, at vi lægger gran og kranse på vores gravsteder til jul. Det viser kærligheden til dem, vi savner, og at de lever videre i vores liv.
Kranse med følelser
Jeg er så glad ved selv at lave kransene. Det giver mig tid til at dvæle ved de dejlige minder vi har om vores kære, som ikke er her mere. Det en form for terapi for mig.
Lidt af naturen fra Vejers
Jeg binder kransene af bøjelige grene, som jeg har hjembragt fra vores dejlig tur til Vejers, hvor vi sidst i november mødtes med fætre og kusine til den årlige julefrokost.
Jeg hjembragte fine fyrre- og grangrene, kogler, kristtjørn og andre fine ting fra naturen.
De bøjelige nøddegrene i haven er også fine til at binde i kransene - og såmænd også de tørrede stængler fra den forlængst afblomstrede clematis.
Jeg brugte en spand som skabelon for kransene. Det gjorde det meget nemmere at binde grenene sammen.
Kransene blev pyntet med tørrede hortensia fra haven og friske roser, som var på tilbud i det lokale supermarked.
Det blev til 11 fine kranse fyldt med kærlighed.
Lav dem selv
Hvis du også har fået lyst til at lave dine egne kranse skal du bruge:
Grensaks/rosensaks
Vindseltråd
En spand
Alle slags grene - ikke tykke - de skal være bøjelige - jo mere “krøllede” jo bedre
Sådan gør du:
Bøj grenene og form en rund form i spanden
Læg flere grene ovenpå indtil kransen har den tykkelse, som du vil have
Bind sammen med vindseltråd
Pynt med små blomsterbuketter, eller en enkelt flot hortensia eller roser - tørrede eller friske - kogler og anden pynt fra naturen
Julekort
Der blev også tid til årets julebrev. Julehilsenen er en af de traditioner, som jeg holder meget af.
Året er ikke gået, som vi havde håbet. Vi ville så gerne have set familien i New Zealand. Desværre er pandemien igen skyld i, at vi ikke har fået set familien down under, og det ser ud til at have lange udsigter, inden vi får lov til at blive lukket ind i New Zealand.
Min plan
Jeg også tilrettet min plan, som jeg plejer at bruge til at få en mindre stresset tid omkring julemaden - mere om den på onsdag.