Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Sådan laver du nemt kranse til kirkegården

Sådan laver du nemt kranse til kirkegården

Tid til kærlighedskranse

I weekenden har vi planer om at besøge kirkegårdene, så dagen i dag er afsat til at lave i alt 11 kranse.

Jeg synes, det er en dejlig tradition, at vi lægger gran og kranse på vores gravsteder til jul. Det viser kærligheden til dem, vi savner, og at de lever videre i vores liv.

Kranse med følelser

Jeg er så glad for selv at lave kransene. Det giver mig tid til at dvæle ved de dejlige minder vi har om vores kære, som ikke er her mere. Det en form for terapi for mig.

Naturens egne materialer

Jeg binder kransene af bøjelige grene, som jeg finder i haven eller andre steder i naturen, hvor det er muligt at klippe lidt.

De bøjelige nøddegrene i haven er fine til at binde i kransene - og såmænd også de tørrede stængler fra den forlængst afblomstrede clematis. Næsten alt kan bruges.

Jeg bruger en spand som skabelon for kransene. Det gør det meget nemmere at binde grenene sammen.

Kransene bliver herefter pyntet med tørrede hortensia fra haven og friske roser, som tit er på tilbud i det lokale supermarked.

Det skal gerne blive til 11 fine kranse fyldt med kærlighed.

Det er rigtig smart at bruge en spand til at forme kransen

Det er nemmere at samle grenene, når de er i spanden

Simple og enkle kranse klar til at pynte

Med gran og kogler, fyr og farverige blomster forvandles de simple grene til smukke kranse

11 fine dekorationer til kirkegårdene

Lav dem selv

Hvis du også har fået lyst til at lave dine egne kranse skal du bruge:

  • Grensaks/rosensaks

  • Vindseltråd

  • En spand

  • Alle slags grene - ikke tykke - de skal være bøjelige - jo mere “krøllede” jo bedre

    Sådan gør du:

  • Bøj grenene og form en rund form i spanden

  • Læg flere grene ovenpå indtil kransen har den tykkelse, som du vil have

  • Bind sammen med vindseltråd

  • Pynt med små blomsterbuketter, eller en enkelt flot hortensia eller roser - tørrede eller friske - kogler og anden pynt fra naturen

Weekend

Weekend

Lad os tage et par grønne dage

Lad os tage et par grønne dage