Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Lad os tage et par grønne dage

Lad os tage et par grønne dage

Vil du med på den grønne bølge, inden det for alvor går løs med julemaden?

Selv om der kun er 10 dage til juleaften, så har jeg lyst til at snige lidt sundhed ind i de sidste dage blandt andet inspireret af den “Grønne julekalender”, som jeg modtager hver morgen i min indbakke.

Jeg følger nemlig Kirsten Skaarups “Grønne julekalender”og bliver hver dag helt opslugt af alle de dejlige grønne retter, som hun fremtryller.

Kirsten Skaarup gør meget ud af, at udover at maden skal være sund, skal maden også være en oplevelse og smage skønt.

Hver dag modtager jeg lækre og spændende forslag til grønne retter.

Jeg har tænkt mig at prøve nogle af de grønne opskrifter af i denne uge og næste uge, så jeg kan spise god julemad med god samvittighed juleaften, og med friske forsyninger fra Freshland er jeg klar.

Prøv bare at se en lækker lille ret med rosenkål - den skal bestemt prøves og måske endda serveres for gæster.

Rosenkålssalat med smag af jul

  • 50 g afskallede mandler

  • 3 spsk olivenolie

  • 400 g rosenkål

  • 1 moden mango

  • 1 lille radicchiosalat (kan erstattes af rød spidskål)

  • 1/2 granatæble (kan erstattes af tørrede tranebær)

    Dressing:

  • 4 spsk olivenolie

  • 2-3 spsk citronsaft eller riseddike

  • 1/2-1 spsk ahornsirup eller andet sødemiddel

  • 1-2 tsk knust allehånde

  • 1-2 tsk knust kardemomme

  • 1 tsk stødt kanel

  • salt, friskkværnet peber

Jeg har i øvrigt ønsket mig anretterringe, som jeg kan se, at Kirsten Skaarup bruger i mange af hendes opskrifter. Jeg synes, at de præsenterer maden på flotteste vis.

Smørrebrød kan også være grønt

Noget så klassisk som smørrebrød kan også lave i en sund udgave. Det viser bogen “Grønt Smørrebrød” (annonce), som Kirsten Skaarup også har forfattet. Jeg kan varmt anbefale bogen, som har spækket med inspirerende alternativer til det gode danske smørrebrød.

Jeg er specielt glad for opskriften på “leveposej”, som fuldstændig ligner den daglige leverpostej, men er lavet på linser, svampe og andre sunde sager.

Måske et julegaveønske, så 2023 kan skydes i gang med fokus på grøn livsstil?


Sådan laver du nemt kranse til kirkegården

Sådan laver du nemt kranse til kirkegården

Weekend

Weekend