Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Oprydningsfest

Oprydningsfest

Catwalk i haven

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har svært ved at smide ud - jeg samler - også tøj.

Når min datter og svigerdatter har spurgt mig, om jeg vil have noget af deres aflagte tøj, har jeg altid sagt: “Ih…ja, - det vil jeg gerne”

Meget af tøjet, kan jeg ikke passe - men næsten 😏

Jeg kæmper nemlig med vægten, men jeg er den fødte optimist og tror fuldt og fast på, at jeg en dag får bugt med de 10 kg, som jeg gerne vil tabe.

Derfor har jeg stadig alt tøjet fra datter og svigerdatter, men nu har jeg besluttet at få ryddet op - vi holder simpelthen en oprydningsfest.

Mødes med familien udendørs

Vi kiggede lidt på vejrudsigten og valgte lørdag, hvor vi kunne mødes med børn og børnebørn i haven til en lille påskekomsammen. Jeg havde forvejen spurgt børnebørnspigerne, om de ville gå catwalk for de voksne med alt det aflagte tøj fra deres mødre - og det ville de gerne.

En af pigerne havde lavet fine plakater, som vi lagde oveni kasserne, så man kunne se, hvad der er i kassen.

Sortering

Inden festen havde jeg haft travlt med at sortere alt tøjet i kategorier bukser, kjoler, bluser med korte ærmer, bluser med lange ærmer osv. Tøjet blev lagt i nogle store kasser og slæbt ud i haven.

Jeg var spændt på, om der var noget af det aflagte tøj, som mødrene gerne ville have tilbage.

Somme tider har man helt glemt, hvad man har bagest i skabet.

Stor succes

Vejret var fantastisk - sol og blå himmel - og behagelig temperatur.

Jeg havde lavet forskellige små retter, som kunne. spises med fingrene - fyldte æg, små æggekager, gode boller, frisk frugt, popcorn og snolder.

Pigerne hjalp med at servere gæsterne et glas køligt hvidvin eller cola med isterninger med spiselige blomster.

Det store drengebarnebarn på 12 var frisk at trække i en kjole som den første. En kjole som hans mor var yderst begejstret for - i øvrigt en af mine kjoler.

Pigerne fandt selv det tøj, som de gerne ville præsentere og gik catwalk hen ad havegangen, mens publikum sad på stole langs podiet - selvfølgelig med coronaafstand.

Der blev piftet og klappet, og der kom udbrud som: “den der lyserøde vil jeg gerne kigge nærmere på”

Efter at have set på rigtig meget tøj, blev alt tøjet hældt ud på en pressenning midt på græsplænen, og mødrene gik i gang med at findet noget af deres eget tøj, som de godt kunne bruge igen.

Vi havde aftalt, at hvert stykke tøj skulle koste kr. 5, og at pengene gik ubeskåret til børnebørnsflokken på fire.

Da dagen var omme var der kr. 50 til dem hver.

Efter påske bliver alt tøjet kørt til genbrug - og på den måde fik jeg taget mig sammen til at få ryddet op i de mange poser af tøj, som har hobet sig op.

Æggejagt

Dagen sluttede med æggejagt i haven. Det var noget, som mødrene selv havde planlagt.

Det var skønt at se både de store og små rende rundt. og lede efter 44 påskeæg i haven, som retfærdigt blev delt ud bagefter.

Det var en rigtig dejlig dag - og min oprydningsrejse er lige begyndt.

Flere små retter med æg - det er jo påske

Flere små retter med æg - det er jo påske

Små retter som kan spises med fingrene - lige undtagen den lækre roulade, som kræver en ske eller gaffel

Små retter som kan spises med fingrene - lige undtagen den lækre roulade, som kræver en ske eller gaffel

Velkomstdrink med isterninger med spiselige blomster

Velkomstdrink med isterninger med spiselige blomster

Det bliver til en del gennem årene

Det bliver til en del gennem årene

Kassevis med bukser

Kassevis med bukser

Flotte håndtegnede skilte viser, hvad der er i kasserne

Flotte håndtegnede skilte viser, hvad der er i kasserne

Her ser vi Mie i en bedstemor-aflagt med sko a’la mor-mette. De smarte bukser er hendes egne.

Her ser vi Mie i en bedstemor-aflagt med sko a’la mor-mette. De smarte bukser er hendes egne.

Der sminkes backstage

Der sminkes backstage

Der skiftes til en ny tur på podiet

Der skiftes til en ny tur på podiet

Mødrene havde travlt med at kigge på alt deres eget aflagte tøj

Mødrene havde travlt med at kigge på alt deres eget aflagte tøj

Gamle minder - ups, det var vist en fejl, at den er røget ud - godt at mor har gemt den

Gamle minder - ups, det var vist en fejl, at den er røget ud - godt at mor har gemt den

På æggejagt

På æggejagt

Godt at være to når der skal findes æg

Godt at være to når der skal findes æg

Æggene deles ligeligt i fire portioner

Æggene deles ligeligt i fire portioner

Overraskelse

Manden i huset overraskede mig med et skønt påskeæg.

Sikke en dejlig dag - jeg glæder mig til at dele indholdet med ham.

Den i midten nougat med orange manden er min yndlingschokolade

Den i midten nougat med orange manden er min yndlingschokolade

Follow


Lys for enden

Lys for enden

Spis efter sæson

Spis efter sæson