All in Familie

Bedstemor på langdistance

Hvordan er det at have børnebørn, der bor så langt væk?

Det kan være svært at få et nært forhold til børnebørnene, som er så langt væk og har deres hverdag, der hvor de nu bor.

Nogen har børnebørn i København eller Nordjylland og synes, det er langt væk. Vi har tre af vores børnebørn på den anden side af jorden - nemlig i New Zealand.

Weekend

Højdepunktet denne weekend var teenagerens fødselsdag, hvor vi både var i skoven, spiste æbleskiver og drak gløgg, spillede jule banko og konkurrerede i at lægge arm og hvem, der kunne ligge længst i planken

Novembersamling - udsat

Det er vigtigt at bevare de tætte, nærværende og kærlige relationer. Vi har tradition for, at vi mødes med mandens familie hvert år i november til julefrokost. Vi havde glædet os til dagene med familien, men i år er det desværre udsat på grund af sygdom hos en af deltagerne. Når alle er raske, mødes vi igen til skønne familiedage.

Vores Mortens aften

Mortens aften er en tradition.

Traditioner er fællesskab.

Traditioner binder familien og generationer sammen. Det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen.

Nogen hader traditioner - andre elsker dem. Jeg gør det sidste.

Mange siger: “Sådan gør vi i vores familie”. Det er her, du skal huske at fortælle hvorfor. Uden forklaring går traditionen nemlig i glemmebogen.

Hvis du er så heldig at have søskende, har I de samme traditioner og oplevelser at tænke tilbage på, selv om dine forældre ikke er mere. De fælles minder vil skabe en særlig samhørighed, når snakken falder på: “Kan du huske da…… “ osv.

Fødselsdagsugen

Det har været en travl uge med hele to fødselsdage og en tur på hospitalet. Vi måtte desværre undvære Sankt Hans aften sammen med familien, da manden blev opereret akut for nyresten.

Duftende blå violer

Alle familier gemmer på små historier - husk at fortælle dem videre til næste generation.

Min søde historie om farfar der altid plukkede violer til farmors fødselsdag har jeg både skrevet ned og fortalt videre.

Bevar dine minder

Minder varer for evigt.

Der er noget særligt ved at tage et album ud fra reolen. Med en fotobog bevarer du de dejlige minder både for dig selv og andre, og det er nemmere end du tror at lave det. Prøv at kigge på dinfotobog.dk og bliv inspireret.

Weekend

Museumsbesøg på Moesgård Museum sammen med børnebørnene. Det var en god oplevelse for både små og store - en oplevelse som godt kan fortjene at blive gentaget og varmt kan anbefales.

Weekend

Vi fejrede fødselsdag i weekenden og havde besøg af børn og børnebørn, mens andre droppede ind for at sige tillykke til manden. Det var så hyggeligt og uhøjtideligt.