Familiedage i Skallerup Klit Seaside resort
Dejlige dage sammen med familien
Vi er netop kommet hjem fra en dejlig familieferie i Skallerup Klit Seaside resort, hvor vi har tilbragt dagene mellem jul og nytår.
Vi boede i et dejligt stor hus med plads til os alle sammen - 11 personer.
Huset ligger med direkte kig til Vesterhavet over klittoppen lige uden for døren - sikke en udsigt til den rå natur i det frostklare vejr, som var, da vi ankom.
Vi havde arrangeret det sådan, at hver familie havde en maddag, hvor de stod for maden. Vores var bidrag var hjemmelavet suppe og tarteletter, som var lavet hjemmefra - klar til den første aften.
Aktiviteter
Selve centeret og alle aktiviteter var desværre lukket ned på grund af pandemien. Det var selvfølgelig noget af det, som især børnene havde set hen til, men der blev i stedet hygget med forskellige spil i den store stue, snakket og drukket varm kakao.
Heldigvis var naturen ikke lukket ned, så der blev også gået nogle gode traveture langs stranden, hvor vi fik frisk Vesterhavsluft i lungerne.
En enkelt aktivitet ikke lukket
Der var en enkelt aktivitet, som ikke var lukket - nemlig padel tennis.
Det har jeg længe gerne villet prøve, så det fik jeg lov til nu sammen med min søn, svigersøn og barnebarn.
Spillet foregik udenfor, så det var en kold, men sjov fornøjelse.
Det vil jeg helt bestemt gerne prøve igen.
Service i top
Skallerup Klit Seaside resort var som sagt nødt til at lukke alle aktiviteter ned på grund af pandemien, men de tilbød os, at vi kunne flytte vores ophold til senere, få tilbagebetalt hele beløbet mod et lille administrationsgebyr eller få 25 % på vores ophold.
Vi valgte det sidste, og det har vi bestemt ikke fortrudt.
Uanset om aktiviteterne er åbne eller ej, er Skallerup Klit Seaside resort virkelig en god kombination af ro og afslapning og aktiv ferie, som varmt kan anbefales.