Det første stik
og på vej mod nye tider
Mandag formiddag fik jeg mit første Coronastik.
Da vi fik beskeden i e-boksen, jublede manden i huset, mens jeg blev lidt usikker.
Hvad er det lige, man får sprøjtet ind i kroppen - sæt der kommer alvorlige bivirkninger?
Jeg har tidligere prøvet en allergisk reaktion for et lægemiddel, og det gjorde mig lidt nervøs for vaccinen.
Mandag mødte vi op på vaccinationsstedet, og alt foregik uhyre professionelt. Vi fik udleveret et nummer, som skulle bruges som “udgangsbillet”, når vi var observeret i 15 minutter efter vaccinationen.
Vaccinationen
Manden og jeg skulle vaccineres på samme tidspunkt kl. 9.40. Da han var færdigvaccineret, kunne han ikke forstå, at jeg ikke var kommet ud fra boksen og blev nervøs for mig.
Jeg fortalte bare den søde, ældre pensionerede sygeplejerske om mine bekymringer, og hun beroligede mig. For at være helt sikker på, at jeg var tryg, hidkaldte hun en læge, og vi fik en lille snak omkring mine bekymringer.
Han sagde: “Jeg holder ekstra øje med dig, og du kan være sikker på, hvis du bliver dårlig, at jeg kommer og lægger dig på en båre, så du kan blive observeret” - det var da service.
Så var jeg klar
Den garvede sygeplejersker stak hurtigt og præcis, mens hun fortalte mig, at hun selvfølgelig trak stemplet lidt tilbage for at være sikker på ikke at have ramt en blodåre.
Observation
Efter at have hilst pænt af med sygeplejersken satte jeg mig på en af de tomme stole i det store lokale, hvor andre også sad og ventede på at måtte gå hjem. En stor Tv skærm viste en masse numre - også mit 105. Når nummeret blev hvidt, måtte jeg forlade lokalet.
Jeg sad spændt og ventede på, om der skulle ske noget i kroppen, men ingenting skete. Alt var, som det plejer.
Efter 15 minutter lyste nummer 105 hvidt på skærmen, og jeg gik mod udgangen, mens en medarbejde smilende sagde: “Farvel og på gensyn”.
Næste stik er 31.05.2021, og jeg føler mig allerede mere tryg.