Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Fredags stjerneskud, 70 års fødselsdag, VVS i kælderen

Fredag var en travl dag.

Naboen skulle have hjælp til at udfylde nogle digitale papirer til deres rejse til Mallorca lørdag morgen, og jeg skulle have forberedt et indslag til den 70 års fødselsdag, som vi var inviteret til lørdag.

Samtidig havde vi inviteret genboerne på stjerneskud, et godt glas vin og en god snak fredag aften, så jeg havde travlt.

Dejligt med godt nabo-/genboskab

Vi har det utrolig godt med alle vores naboer og genboer - det er en glæde hver dag.

Fredag var det genboerne, som kom på besøg, og vi havde nogle hyggelige timer sammen, hvor vi fik vendt lidt af hvert - hvad der er sket siden sidst, hvad sker der i gaden lige nu (vi er i gang med kloakseparering, så der graves alle vegne), hvad sker der i verden, hvordan går det med børn og børnebørn osv.

Stjerneskud a’la Jane

Stjerneskud a’la Jane

Til 70 års fødselsdag

Lørdag var vi inviteret til 70 års fødselsdag.

Vi kunne ikke lade være med at lade tankerne gå tilbage til samme mands 50 års fødselsdag, hvor vi sammen med ca. 50 mennesker stod på kroen med velkomstdrinken i hånden, da terrorangrebet på World Trade centeret skete for åben skærm. Jeg husker tydeligt den knugende stemning, der opstod i lokalet. Det var ganske forfærdeligt, det der skete, og noget som verden aldrig kommer sig helt over.

Hvad giver man en 70 årig fødselar?

Vi synes selv, at vi har fundet en rigtig god gave til den 70 årige. Nemlig to billetter til professor Bente Klarlunds foredrag “Yngre med årene”. Foredraget skal selvfølgelig opleves sammen med os 😏

Gaven blev leveret i en speciel indpakning - nemlig en kasse indeholdende en ballon med teksten 70, som steg til vejrs, da kassen blev åbnet. I halen af ballonen var bundet de to billetter.

Jeg snuppede ideen fra en fest, vi var til for et par uger siden, og synes simpelthen, at det var så god en ide - og jeg havde glædet mig så meget til at give gaven.

Hvis du har lyst til at snuppe ideen, har jeg købt ballonen her

Ballonen steg til vejrs, da fødselaren åbnede kassen

Ballonen steg til vejrs, da fødselaren åbnede kassen

Gode råd til livet efter 70

Vores indslag til festen var en æske med gode råd til livet efter 70 - også en ide, som jeg har fået fra en anden fest.

Det gik ud på, at alle gæster skrev deres eget gode råd til, hvad manden, der nu endelig er gået på pension, kan bruge tiden på, når han ikke længere skal køre bus.

De gode råd blev skrevet på fine hjerter, som blev samlet sammen i en pæn æske.

Fodselsdag707.jpg

Eftermiddagsfest

Festen startede klokken 13 og sluttede ved 20 tiden. Det var faktisk en god ide at starte så tidligt og slutte, inden nattesøvnen bliver forstyrret. Det var en dejlig fest med mange glade mennesker, god mad og vin i lange baner, og fødselaren blev fejret med maner af venner og familie.

Lækker forret med alt godt fra havet

Lækker forret med alt godt fra havet

Kalvesteg stegt som vildt med alt, vad der hører sig til

Kalvesteg stegt som vildt med alt, vad der hører sig til

Efter kaffe, lagkage og kransekage sluttede vi af med hotdog

Efter kaffe, lagkage og kransekage sluttede vi af med hotdog

Varme i gulvet

Jeg har ventet længe på det - varme i gulvet - og i dag fik vi endelig koblet al teknikken til. Det er virkelig en milepæl i vores byggeprojekt.

Så er teknikken på plads i skabet

Så er teknikken på plads i skabet















Her finder du hudplejemidler med dokumenteret effekt

Her finder du hudplejemidler med dokumenteret effekt

Midt i ugen

Midt i ugen