Weekend
Ikea, rund fødselsdag med frækt indslag og helstegt pattegris
Fredag havde vi ærinde i Aarhus og smuttede lige forbi Ikea.
Jeg er en sand mester i at smadre glas, og det ser lidt tyndt ud i skabet efterhånden, så vi blev derfor enige om at købe rigeligt af Ikea glassene, som både er rigtig fine og rigtig billige.
Det blev til 18 stk. af hver - så er der lidt at slå i stykker af.
Efter shopping i glasafdelingen, spiste vi frokost i Ikeas bistro, og vi blev ganske mætte for få penge.
Inden vi smuttede blev der lige købt ind af lækre Ikea kødboller, kartoffelmos og tyttebærsyltetøj - middag til fire personer for kun 79 kr., hvis du er Ikeafamily medlem.
50 års fødselsdagsfest
Lørdag var vi inviteret til 50 års fødselsdag. Festen blev holdt i et telt i haven, og der var inviteret mange mennesker.
Menuen var helstegt pattegris og et kæmpe salatbord. Manden i huset gik som sædvanlig efter halen - det var der nu ingen problemer med - ingen andre savnede den.
Fødselaren blev virkelig fejret med maner - mange sange, opstigende balloner fra en flot gavekasse med en hale af pengesedler, taler - og sandelig også mandestrip.
Hun blev virkelig udfordret af politibetjenten, som pludselig stod bag hendes ryg og efterhånden smed kludene,
Efter en halv times underholdning med en bar mand, gik fødselaren tilbage på sin plads med både farve og varme i kinderne.
Kaffe, kage, kransekage, frugt og masser af slik afsluttede aftenen, inden vi blev kørt hjem af den forud bestilte chauffør.
Gråvejrs søndag
Søndag blev næste uges madplan forberedt, mens manden manden i huset gik i kælderen for at lave VVS arbejde.
Jeg lavede foodprep af kylling og grøntsager, bagt i ovnen - det er nemt at tage en portion til frokost i ugens løb - og fik også handlet gode grøntsager ind til ugen, der kommer. Der venter nemlig endnu en travl uge.