Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Strømmen var næsten gratis, byggeprojektet, aflyst svømmestævne, søndag på matriklen

En weekend hvor der ikke er sket det helt store, men på den anden side en dejlig weekend, hvor vi har taget tingene, som de kommer - helt uden planer.

Fredag var strømmen næsten gratis, så der var gang i den helt store madlavning.

Det blev til to simreretter, beuf stroganoff og benløse fugle og endelig en cuvette, som stod i sous vieden hele dagen.

Vi smagte på herlighederne fredag aften, mens resten landede i fryseren til de dage, hvor aftensmaden gerne må være ekstra nem.

Lækker simremad

Byggeprojektet

Jeg var igen kabeltrækker - denne gang fra kælderen til badeværelset oven på. Heldigvis lykkes det at få kablerne trukket igennem røret uden de helt store problemer.

Så er der trukket kabler fra kælder til loft

Aflyst svømmestævne

Lørdag formiddag var det planen, at jeg skulle at se vores barnebarnspige svømme til svømmestævne.

Desværre fik hun mellemørebetændelse med feber natten til lørdag, så hun kom ikke afsted. Hun havde glædet sig så meget, så hun var forståeligt meget ked af det.

Jeg husker, når vores børn var syge, så kom min mor altid med en sodavand og lidt snolder til dem.

I dag var det min tur til at gå de få skridt henad gaden med en is og en pose chips til det syge barn.

Spare lørdag

Lørdag aften stod på tilbudsmiddag - smagte himmelsk.

En super lækker middag for få penge

Søndag på matriklen

Vi havde som sagt ikke så mange planer, men der var en lille opgave, som vi har truet med længe at skulle have udført. Det var nemlig at udskifte en fuge mod loftet i soveværelset.

Det er jo et rum med høj fugtighed på grund af kropssved m.m., så det er vigtigt at der ikke er sprækker op mod trækonstruktionen.

Det er sådan nogle reparationer, der altid er i et gammelt hus.

Vi troede, at opgaven ville tage en times tid, hvis vi hjalp hinanden, men den tog mindst det dobbelte. Fugen sad godt fast, og da den endelig kom ud, skulle der en ny elastisk fuge kom i sprækken. Gardinerne skulle ned og op igen, møbler rykkes rundt, og der skulle støvsuges.

Tænk en lille sprække og så stort et arbejde.

Efter “det store arbejde” delte vi en sjat vin fra i går, spiste tidligt og så et par afsnit med Niels Hausgård, inden vi sagde tak for i dag.

Den nye uge bliver travl, da vi har mange aftaler i kalenderen.

Så er den gamle fuge skåret ud

Så er der kommet en ny, tæt fuge i

Sådan laver du italienske biscotti med et twist

Sådan laver du italienske biscotti med et twist

Vores Mortens aften

Vores Mortens aften