Vinduespudsning, små besøg, en duft af jul, tillykke til en der er langt hjemmefra

“I skal pudse vinduerne sammen” - sådan sagde præsten for snart 49 år siden. Om det var bogstavelig talt eller i overført betydning han mente, ved jeg ikke.

Bogstavelig talt er det ikke noget, vi har gjort så meget, men her i weekenden gjorde vi det.

Efter stormen sidste weekend så vinduerne nemlig herrens ud, og når solen tittede frem i perioder, kunne man virkelig se, hvor beskidte de var.

Selv om vores to do liste var lang, føjede vi vinduerne på som et fælles projekt her i weekenden.

Det tog lang tid, men det var virkelig en fornøjelse, da det var gjort, og forårsblomsterne var sat tilbage i vindueskarmen.

Perlehyacinter i vindueskarmen varsler om forår

Små besøg

Det ældste barnebarn her i gaden kiggede lige forbi til en “cola-bajer” og en snak.

Han er meget interesseret i vores slægt og vil især gerne høre om de unge mænd, som har været med i de forskellige krige gennem tiderne. Her er bedstefar den rette at snakke med.

Han stillede bedstefar nogle spørgsmål, som han har lovet at afklare til næste uge, hvor han kigger ind igen.

Det er en fornøjelse at sludre med den store fornuftige dreng.

Senere kom en af børnebørnspigerne forbi med hjemmebagte kanelsnegle uhm….

Vi fik en snak om lidt af hvert, og pludselig fik hun lyst til at dekorere colaflasken, som hun lige havde tømt. Jeg fandt lidt krea-materiale frem, og vi hyggede os, mens hun dekorerede.

Søndag kom yngstebarnebarnet på besøg.

Han havde set påskeharen lægge noget i vores postkasse, så vi skyndte os at kigge.

Der var et fint gækkebrev, og det bliver svært at gætte, hvem der har sendt det.

På spørgsmålet om, hvem der mon havde sendt det, svarede den lille mand:

“Det ved jeg ikke, men hvis I gætter på mig, skal jeg give jer et påskeæg” 😂

Lækker kanelsnegl til kaffen lørdag aften

Det fine gækkebrev som påskeharen har lagt i vores postkasse

Lidt smag af jul lørdag aften

Efter et velfortjent glas vin i hyggekrogen, stod menuen lørdag aften på andelår. Det var ekstra dejligt, og duftede lidt af jul, da der uventet blev leveret ris a’la mande med lun kirsebærsauce fra vores datter.

Tillykke søn

Det var en grå, kold og tåget dag i februar, da han blev født her i Danmark for 48 år siden - vores ældste søn, som nu bor i New Zealand..

Tænk, nu har han fået fødselsdag om sommeren.

Søndag aften fik vi en snak med ham over telefonen og ønskede ham tillykke med fødselsdagen i morgen mandag.

Han var nu ikke helt tilfreds med vejret. Normalt er det stegende varmt på denne tid af året, men de havde haft en weekend med regn og lavere temperaturer end normalt - men helt sikkert bedre end her i Danmark lige nu.

Coronaen har nu også fat i New Zealand - dog ikke i samme omfang som i Danmark. Vi håber af hjertet, at det snart bliver muligt, at vi kan ses, og jeg kan mærke, at det er gengældt.

Vi trænger til at se hinanden.