Iskolde fristelser i sommervarmen
Erstat isen med en frisk citronfromage fra fryseren
Citronfromage kan laves i god tid, så du ikke skal stresse i køkkenet inden serveringen.
TIP! Vidste du, at citronfromage kan fryses?
Mange citroner og billig piskefløde
Jeg har fået fået købt for mange citroner, og da der samtidig var tilbud på piskefløde, røg det i indkøbskurven, så der kan laves en frisk citronfromage.
Jeg har tænkt mig at lave små portionsanretninger til fryseren, så der altid kan serveres lidt lækkert til uventede gæster, eller hvis lækkersulten melder sig - og en rigtig lækker erstatning for is her i sommervarmen.
Den super enkle opskrift kommer her:
4 blade husblas
3 hele æg (evt. pasteuriserede)
100 g rørsukker
Skal og saft af 1 økologisk ikke overfladebehandlet citron (ca. 1/2 dl saft)
2 1/2 dl piskefløde
Pynt: Skovbærknas eller flødeskum, citronskal etc.
Sådan gør du:
Læg husblas i blød
Pisk æg og sukker lyst og skummende
Tilsæt citronskal
Smelt husblassen med det vand, som hænger ved. Jeg bruger microbøgeovnen ca. 20-30 sekunder.
Bland citronsaften i husblassen, som skal være lun
Rør husblassen i æggemassen lidt ad gangen.
Pisk fløden til let skum og vend i æggemassen.
Fordel i portionsglas eller en lille skål. Stil på køl i ca. 4 timer - eller put direkte i fryseren
Pynt efter din smag
Velbekomme