Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Hvor kan vi spare?

Hvor kan vi spare?

Alting stiger - vi har prøvet det før - og vi slår igen

Inflationen er over os - alting stiger - dagligvarer, vand, varme og især gas og el.

Det eneste der ikke stiger er lønnen - eller for vores vedkommende pensionen.

Det begynder at kunne mærkes

Vi har været der før - dengang i 70’erne, hvor vi netop havde stiftet familie og stod for at købe hus - renten var 20 %

Vi var rigtig gode til at få pengene til at strække dengang, og den energi vil vi prøve at finde frem igen. Der er gået lidt sport i det.

Hvad kan vi gøre?

Her er nogle af de ting, som vi gør i dagligdagen:

  • Vi tjekker strømpriserne hver dag via den app, som hører til vores elselskab og tænker over, hvornår vi bruger strømmen. Samtidig følger vi vores elforbrug, så vi kan se, at det nytter

  • Vi er blevet bedre til at slukke for lyset og al standby forbruget

  • Vi har slukket det ekstra køleskab, som vi har i skuret i haven til kolde drikkevarer

  • Når strømmen er billig, laves der fx suppe til flere dage, der bages rugbrød og boller til fryseren

  • Opvaskemaskinen programmeres til at starte, når strømmen er billig - alternativt vasker vi op i hånden

  • Vi er begyndt på projekt “tøm fryseren” - det betyder, at der ikke indkøbes kød i hverdagene

  • Vi handler “to go” online og undgår impulskøb

  • Når der er gode tilbud på fx smør, købes der stort ind til fryseren

  • Sommerens bær og frugter er puttet i fryseren til vinterens lækre desserter eller kager

Det er altsammen små tiltag, som ikke er den store belastning i hverdagen, men til gengæld kan mærkes på pengepungen.

Læs også et tidligere indlæg om at spare på varmen

Her vil vi ikke spare

Det handler om at have trivsel i hverdagen, og derfor vil vi ikke spare på vores sundhed og velvære.

Vores helbred er vores skat.

Vi bliver ved med at gå i motionscenter, gå til badminton, gå til frisøren og pleje os selv.

Vi holder øje med strømpriserne dag for dag - time for time

Når strømmen er billig laves mad I store mængder til de næste dage

Blåbærmuffins er altid godt at have i fryseren - bagt da strømmen var 0,12 kr. pr. kWh

Seniortiden - tiden hvor du går på pension, venter lige om hjørnet

Seniortiden - tiden hvor du går på pension, venter lige om hjørnet

Weekend

Weekend