Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Tre økonomiske råd jeg vil give til mine børnebørn

Tre økonomiske råd jeg vil give til mine børnebørn

Penge, opsparing og investering

Vi har lige været til både en konfirmation og en konfirmation, hvor de unge mennesker fik mange gaver - især pengegaver.

Vi gav også selv pengegaver, og til vores barnebarn var der både penge og en investeringsgave - nemlig investeringsguld.

Den gave var mest tænkt for at vække hans interesse for investering, og vi håber, at han kan se ideen i at starte tidligt med en investering, så han eventuelt kan trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, når den tid kommer.

Jeg ville ønske

Jeg ville ønske, at nogen havde lært mig mere om de tre ord “Penge, opsparing og investering” for mange år siden. Det er lidt forkert at sige det på den måde, for noget har jeg lært om emnet økonomi. Min mor var meget sparsommelig og lærte mig ikke at bruge den sidste krone og heller kke at købe på afbetaling. Min mor sagde: “Renter, det er ikke noget, man skal af med - det er noget, man skal have”.

Det er gode ting at have med sig hjemmefra, men jeg ville ønske, at hun havde taget begrebet “Investering” med. Her var min far mere risikovillig, men det var mor, der styrede pengene.

Lev & Tænk enkelt

Efter at have deltaget på et aktiekursus hos Pernille Wahlgren fandt jeg ud af, hvor vigtigt det er at komme i gang med opsparing og investering så tidligt som muligt i livet.

Jeg tænker derfor, at jeg vil prøve at snakke lidt økonomi med mine børnebørn, efterhånden som de bliver større. Det er ikke ukendt, at investering i værdipapirer over tid har givet den bedste gevinst. Det kunne være lidt sjovt, hvis de kunne komme tidligt i gang med investering og eventuelt investere i gode afkastaktier, som kan give en ekstra indtægt i uddannelsesårene - de første skridt mod økonomisk uafhængighed. De skal selvfølgelig også have de fornuftige råd med, som jeg selv har fået, ikke at bruge den sidste krone og ikke købe noget på afbetaling.

Råd nr. 1

Du bruger mindre, end du tjener. Det lyder ret simpelt, og det er det sådan set også, men masser af mennesker - endda vores egne politikere i landet formår stadig at gøre det forkert. Uanset om du er en virksomhed, et land eller et menneske, er det svært at få økonomiske problemer, hvis du bruger mindre, end du får ind.

Råd nr. 2

Du skal aldrig låne penge til at købe ting som telefon, tv, computer, tøj og sko osv. Man kan sige, hvis du er nødt til at låne penge til det, har du simpelthen ikke råd til det. Gæld kan kun være en fordel, hvis du bruger den på ting, der vil stige i værdi over en rimelig periode. Det kan være et hus, en virksomhed eller som en investering i din egen uddannelse.

Råd nr. 3

Start med at spare op eller investere i værdipapirer så tidligt som du kan. Når det kommer til investering i værdipapirer, er der nemlig ikke meget, der slår afkastet over tid. Man skal dog kunne klare, når markederne går både op og ned. Den periode vi er lige kommer fra, taler sit tydelige sprog. Det er ikke sjovt at se formuen miste halvdelen af sin værdi, men over tid retter investeringerne sig igen - hvilket allerede er sket.

En hundredelap er nok

Du behøver ikke have mange penge for at investere. Hvis du kan spare kr. 100 op om måneden, er det nok til, at det på længere sigt giver god mening at investere. Den mulighed har dine børnebørn - de har nemlig tiden foran sig og kan tillade sig at investere lidt mere risikovilligt, som i den sidste ende giver det højeste afkast.

Forestil dig, at du hver måned investerer kr. 100, måned efter måned, år efter år. Så vil det ikke være urealistisk, at dine penge efter 20 år er vokset til mere end kr. 30.000 og efter 50 år til næsten kr. 140.000 ved et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 3 %

Hos Nordnet kan du se vise dine børnebørn, hvor hurtigt pengene kan vokse, ligesom du kan finde masser af inspiration til at investere pengene.

Begynd tidligt at finde sparegrisen frem

Begynd tidligt at finde sparegrisen frem

Weekend

Weekend

Her finder du hudplejemidler med dokumenteret effekt

Her finder du hudplejemidler med dokumenteret effekt