Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Skab et brød

Skab et brød

Bag fantasien i brød

Jeg elsker at bage brød i alle afskygninger - og det her brød er jeg helt vild med.

Jeg bagte det flotte brød sammen med en af børnebørnspigerne, som gik her fra med sit eget lille kunstbrød.

Det var så sjovt at lave - og vi hyggede os med at pynte brødene med både krydderurter og spiselige blomster. Vi fandt dog ud af, at de spiselige blomster selvfølgelig først skulle på, når brødet var bagt 😏

Bag med farver

Brødets udseende kan varieres i en uendelighed. Prøv at bruge små broccolibuketter, forårsløg, flerfarvede snackpebre, radiser og grønne asparges - kun fantasien sætter grænser.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med blomsterbrødet, kan du finde masser af inspiration her

Jeg fik to brød ud af opskriften her:

Ingredienser

  • 5 dl lunkent vand

  • 25 gram gær

  • Ca. 650 gram økologisk hvedemel

  • 1/2 spsk. flagesalt

  • 1/2 dl god olivenolie + ekstra til at dryppe over brødet inden det skal i ovnen

Pynt

  • 1/2 squash

  • 1 hvidløgsfed skåret i tynde skiver

  • Asparges

  • Sukkerærter

  • 2-3 kviste frisk rosmarin

  • Div. krydderurter

  • 1 tomat

  • Spiselige blomster - puttes først på brødet når det er bagt

  • Flagesalt som drys

Sådan gør du

Smuldr og opløs gæren i det lunkne vand

Tilsæt mel, salt og olie 

Dejen kan æltes på røremaskine, men jeg rørte bare rundt i dejen med en gaffel. Dejen skal være ret fugtig og klistret.

Dæk skålen til med et rent klæde eller sæt skålen i en stor plasticpose og lad hæve et lunt sted i 1 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse. 

Når dejen er hævet, hældes den ud på en bageplade beklædt med bagepapir

Med fugtige fingre fordeler du dejen til den har en tykkelse på ca 1.5 - 2 cm

Dæk dejen til igen og lad dejen hæve i 30 minutter.

Varm ovnen op til 220 grader alm ovn, og klargør pynten, mens dejen hæver

Jeg har brugt asparges, der er skåret igennem på langs, så det ligner blomsterstængler.

Et fed hvidløg skåret i tynde skiver og lavet til en blomst

Tomaterne skåret i tynde strimler giver farve til “maleriet”

Friske krydderurter pynter og dufter

Til sidst trykkes hulleri dejen med fingerspidserne og der dryppes olivenolie henover - og et drys flagesalt.

Bag brødet i midten af ovnen i ca. 30 minutter

Lad brødet afkøle, pyntes evt. med spiselige blomster og serveres helt, så man selv kan skære stykker af det smukke brød

Brødet kan laves i god tid i forvejen - og kan endda fryses - og varmes op lige inden servering.

Alle ingredienser i en skål og rør rundt med en gaffel

Alle ingredienser i en skål og rør rundt med en gaffel

Kun fantasien sætter grænser for det færdige billede

En blomstrende have på bordet - de spiselige blomster skal dog først på brødet, efter det er bagt

Smukt og indbydende brød til frokostbordet

Weekend

Weekend

Nye venner midt i livet

Nye venner midt i livet