Weekend
Masser af administration både lørdag og søndag, passer marsvin, mit næste kursus, tjent penge på strøm
Weekenden er gået med - ingenting - og alligevel en masse ting.
Vi har haft en del administration, så vi har opholdt os meget omkring det runde bord i buen i stuen.
Heldigvis nåede vi morgentræningen fredag morgen, så samvittigheden er i orden på det punkt.
Den ene af vores børnebørnsfamilier er rejst til Italien, så vi passer både hus, fisk og marsvin. Vi fik overbragt det store bur med det lille marsvin og en håndskrevet seddel om, hvordan “Sebastian” skal passes.
Vi fik også straks en opringning fra Italien, da familien var ankommet, for at høre, hvordan dyret har det.
Det er så dejligt at mærke, hvor samvittighedsfulde de er overfor deres dyr.
Kursus og julerier
Jeg er også så småt ved at kigge på et kursus, som jeg gerne vil på til efteråret.
Jeg elsker at lære, og min store interesse er som bekendt fotografering. Jeg fotograferer stort set kun med min Iphone, og her sker der hele tiden nye ting, men belysning og styling er stadig det samme, uanset om du skyder med stort kamera eller Iphone.
Jeg vil gerne lære mere om storytelling, og jeg har fundet et kursus om styling og fotografering af juleaktiviteter, som skal ende i et lille jule-e-magasin. Det er et lille lukket kursus med plads til 3-4 personer. Jeg har allerede fundet et par stykker, som gerne vil med. Det lyder super spændende, så det skal jeg helt bestemt tilmeldes. Det er min julegave fra mig til mig 😊
Pengene rullede ind i en times tid søndag
Der vasket og tørret, opvasker og bagt - og brugt en masse kWh
Strømmen var nemlig så billig, at vi tjente ca. kr. 3,00 pr. kWh, når afgifterne er trukket fra - det er da vildt.