Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Et pindsvin bor i vores have, vi har stjålet en ide, genbrugstøj, oprydning, brød uden mel

Pindsvin i haven

Under vores “parkvandring” opdagede vi, at et lille pindsvin bor i vores have. Hvor er det dejligt.

Alt tyder nemlig på, at der bliver færre og færre pindsvin i Danmark. Situationen er så bekymrende, at WWF og én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, nu beder danskerne om hjælp.

WWF har arrangeret en årlig pindsvinetælling, hvor danskerne skal gå i haven og tælle pindsvin - både levende og døde. Resultaterne indberettes på danmarkspindsvin.dk og kan hjælpe med at skaffe mere fakta om de danske pindsvin og forhåbentlig vende udviklingen.

Nu er vores pindsvin i hvert fald indberettet.

Mikrooplevelse

Vi havde en dejlig mikrooplevelse med yngstebarnebarnet forleden dag.

Vi har simpelthen tyvstjålet en god ide fra nogle af vores gode venner - vi tog barnebarnet med til pølsevogn.

Vi hentede den lille fyr fra skolen og kørte forbi den nærliggende pølsevogn. Her tog han plads ved disken og fik serveret en rød hotdog og en Faxe kondi.

Der var ingen tvivl om, at han nød situationen, og det samme gjorde vi.

Desværre var der ingen pølser til os denne dag. Vi holder stadig fast i vores nye livsstilsændring, og der skal gå lidt længere tid, inden der er plads til sådanne udskejelser.

Det er altså specielt godt at besøge pølsevognen

Online med vores sundhedscoach

Fredag havde vi onlinemøde med lægen, som er coach på vores forløb.

Det var dejligt lige at få vendt nogle problematikker omkring maden, og det var dejligt at kunne fortælle, at flere ting går bedre.

Genbrug fra familien

Vi har en dejlig aftale i familien - svigerdatter og datter sender genbrugstøj til gennemsyn hos mig.

Lørdag formiddag sendte svigerdatterbesked, at der var genbrugstøj til afhentning, og jeg krydsede straks gaden for at hente en kæmpe pose med lækkert genbrugstøj.

Selv om tøjet har tilhørt en yngre generation, så er der meget, som falder i min smag, og som jeg kan passe.

Nu er det så bare lige mig, der skal have ryddet op i skuffer og skabe, så der kan blive plads til alt det nye. Jeg synes altså stadig, at det er svært at smide væk.

Svigerdatters oprydning smittede alligevel lidt af, og jeg fik sorteret en del af mig eget tøj. Det var svært, men bagefter var det helt rart at have overblik over skabene.

Og når jeg nu var i gang med oprydningen, fik stuerne også lige en tur.

Lækkert genbrugstøj

Der blev ryddet en lille smule op i skabet, men slet ikke nok

Stuerne fik også lige en let rengøring og oprydning

Ekstra lækker rødvin

Lørdag aften nød vi en ekstra lækker rødvin, som vi fik af gode venner til vores guldbryllup. Vinen er canadisk, og har en speciel dejlig smag.

Vinen er givet med en kærlig tanke, for vi har tidligere smagt den dejlige vin og givet udtryk for vores begejstring, så derfor var det en ekstra dejlig gave til os.

Vi er blevet rigtig gode til at nyde de ekstra gode flasker vin - bare os to sammen, i stedet for at gemme til en speciel lejlighed.

Ændrede vaner

I den sidste måned har vi ikke spist hverken rugbrød eller hvidt brød.

Brød er noget af det, som jeg holder mest af, så det har været svært for mig at bryde denne vane, men det er lykkes - nemlig ved at spise cashewbrød eller stenalderbrød.

Denne søndag bagte jeg et cashewbrød, som blev skåret i skiver og lagt i fryseren - dejlig nemt at tage et par skiver op.

Jeg troede ikke det var muligt at finde en erstatning for rugbrød, men dette her brød er min nye vane

Ny livsstil med grønne måltider

Ny livsstil med grønne måltider

Spis sundt - spis fiberrige kål fyldt med vitaminer og plantenæringsstoffer

Spis sundt - spis fiberrige kål fyldt med vitaminer og plantenæringsstoffer