Ny livsstil med grønne måltider
Tanker om den grønne kost og plantefrikadeller
Vi spiser rigtig meget grønt herhjemme i vores nye livsstilskost, og det er overraskende så godt, som vi har taget i mod den nye kost.
Vi er begyndt at tro på, at den plantebaserede kost kan bidrage til at opretholde en sund vægt og et stabilt kolesteroltal. Overvægt og forhøjet kolesteroltal er noget, som jeg har kæmpet med i årevis - ja, faktisk siden jeg gik i overgangsalderen.
Man skal ikke tage fejl af den plantebaserede kost.
Den er rig på både vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre, som er med til at opretholde et stærkt immunsystem og en god fordøjelse. Altsammen bidrager til en god sundhedstilstand og forebyggelse af forskellige aldersrelaterede sygdomme fx hjertesygdom.
Den plantebaserede kost er også god for knoglesundheden. Grønne bladgrøntsager, bælgfrugter og nødder indeholder nemlig høje niveauer af calcium, magnesium og vitamin K, som er vigtige næringsstoffer for at opretholde sunde knogler og forebygge knogleskørhed.
Og så er der jo lige de positive virkninger på miljøet og dyrevelfærd ved at spise plantebaseret. Ved at reducere kødindtaget kan vi i hvert fald bidrage til at være med til at skabe enere bæredygtig fremtid.
Hvis du har mod til at prøve, så kommer her i opskrift på plantefrikadeller. Opskriften er inspireret af bogen “Aldrig mere træt”, men justeret efter, hvad jeg havde i huset.
Bønnefrikadeller
1 dåse sorte bønner
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
150 g brune markchampignon
150 g hasselnødder
2 æg
1 stort rødløg
2 spsk loppefrøskaller
Olivenolie til stegning
Sådan gør du:
Put alle ingredienserne i en foodprocessor og blend til en samlet dej. Den må gerne være lidt krav. Juster med lidt vand, hvis dejen er for tør.
Steg små frikadeller i olivenolie på panden.
Serveres med salat til.
Smager dejligt både varme og kolde.