Weekend vibes uge 2 - 2024
Ugen der gik: Længe ventet frisørbesøg, mangler træningen, den største gave, projekt “tøm fryseren”, oprydningssession med en oprydningsmentor, kongelig søndag, gaver
Frisørbesøg
Jeg måtte desværre aflyse min sidste frisørtid i oktober måned og har siden ventet på at komme til hos min yndlingsfrisør gennem mange år - og nu var det altså nu.
Mit hår var efterhånden også godt slidt i længderne, og så lidt kedeligt ud i farven, hvor det grå jo har taget over, så det blev til den helt store tur med klipning, striber og farvning af bryn og vipper.
Jeg følte mig så godt tilpas, da jeg gik ud ad døren. Mit hår er et af de områder, hvor jeg gerne ofrer lidt for at føle velbehag. For at få farven til at holde lidt længere investerer jeg også gerne i lækre kvalitetsprodukter til håret.
Træning
På grund af vejret kom jeg hverken til motionscentret eller på badmintonbanen i denne uge. Bilen kunne heller ikke komme ud af snemasserne - alt er foregået på gåben, så der er trods alt gået nogle skridt ind på kontoen.
Den største gave
Vi fik den dejligste gave i telefonen. “Mor vi kommer hjem allesammen til sommer” var ordene fra ældstesønnen, som bor i New Zealand. Jeg kunne ikke få armene ned. Nu glæder vi os så meget til at se vores børn og børnebørn samlet her i Danmark for første gang i 8 år.
Tøm fryseren
I forbindelse med, at vi skal have ordnet gulvet i bryggerset i kælderen, måtte vi flytte fryseren midlertidigt. Det var så et passende tidspunkt at rengøre fryseren og lave en oprydning i skufferne, og jeg må indrømme, at der lå flere mærkelige ting, som tog plads op.
Der blev foretaget en grundig oprydning, og nu ved jeg præcis, hvad der er i skufferne.
Jeg er blevet lidt inspireret af en Insta-ven, som har besluttet at leve den første tid her i året af fryseren - uden at foretage indkøb.
Vi prøvede i denne uge at gøre hende kunsten efter og udelukkende at leve af fryseren, både af økonomiske hensyn og for ikke at noget skal blive for gammelt - og det er faktisk gået ganske godt.
Oprydningssession
For nogen tid siden var jeg så heldig at vinde en oprydningssession med Sanne Severinsen, Rum til livet.
Fredag formiddag mødtes vi så online til en snak om oprydning, om at gemme alting og om arvestykker. Det var en god og inspirerende snak, og jeg er fuld af optimisme efter snakken til at få ryddet op i gamle bøger, arvestykker og alt muligt andet, som jeg skal have sendt videre.
Kongelig søndag
Det var meningen, at jeg skulle male et rum i kælderen, men jeg blev simpelthen nødt til at følge med i kroningen, mens jeg indimellem bagte kongelige kyskager.
Senere på dagen åbnede vi en flaske bobler - alkoholfri - for vi holder jo hvid januar.
Det er jo en historisk begivenhed, som vi er vidende til her, og vi har prøvet det før. Jeg husker nemlig tydeligt, da Margrethe blev udråbt som dronning i 1972.
Det var en kold januardag, og jeg var ung og nyforelsket. Jeg havde fået en fin guldring med en lille diamant i julegave af mit livs lys. Ringen var i rødguld, men jeg havde ønsket den i hvidguld. Vi var derfor en tur i byen for at bytte ringen og tog derefter på spontant besøg hos mandens onkel og tante.
Mens vi sad der og nød en kop kaffe i den hyggelige stue, indløb der besked og billeder over det lille sort/hvide fjernsyn, som stod i et hjørne af stuen, at kong Frederik den IX var død. Jeg husker øjeblikket så tydeligt - og ringen, ja, den har jeg da endnu.
Mon ikke, at vi alle kommer til at huske nytårstalen 2023, hvor dronning Margrethe fortalte, at hun nu overlader tronen til sin søn?
Gaver
Vi var på besøg hos mellemste søn, svigerdatter og børnebørn længere nede i gaden, hvor vi skulle snakke om planlægning af tiden, når familien fra New Zealand kommer på besøg til sommer. Samtidig var det vist på tide, at lillepigen fik sin julegave - familien har nemlig været i New Zealand hele december måned, så julegaven havde hun tilgode.
Alt imens hun pakkede op, fik vi overrakt en gave, som familien har haft med hjem fra New Zealand. Gaven var fra vores søns svigerforældre i New Zealand - mennesker som er blevet kære venner for os.
Jeg var lige ved at fælde en tåre, da jeg åbnede pakken.
For 6 år siden så jeg den smukkeste engel i sten, som jeg faldt fuldstændig for. Tænk at de huskede det, og har villet glæde os med at finde gaven til os. Jeg er overvældet.
Den engel er noget helt særligt, og jeg håber, at bliver vores skytsengel.