Gør din altan eller terrasse hyggelig i den kolde tid
Stor eller lille - altanen eller terrassen er dit uderum til hygge, afslapning og samvær
Vi har nu fået gjort haven og terrassen vinterklar.
Havemøblerne er dækket af, men vi har valgt at beholder et par enkelte stole og et lille bord fremme. Så vi kan sætte os i haven med et lunt tæppe omkring, på de dage, hvor solen har magt, med en kop dampende varm kop kaffe i hånden.
Indret dit uderum efter lige netop dine behov
Om din altan eller terrasse er lille eller stor, så giver den et uderum til hygge, afslapning og samvær.
I de fleste tilfælde vil det være en god ide at bruge sammenklappelige møbler, så der er plads til at nyde samværet med familie og venner til fx at invitere til brunch pizza og et glas mørkt øl på altanen - også selv om det er efterår - tag et tæppe om skulderen og nyd efterårsluften nu og senere en stille frostklar dag.
Forlæng altansæsonen med en genial løsning
En altanvarmer er måske ikke det første man indretter med, når man har en lille altan – den fylder jo for meget - og det er heller ikke det første, man tænker på i disse tider, hvor strømpriserne går op og ned.
Men det er en dejlig mulighed for at forlænge altansæsonen - så kan du også nyde de sene efterårsaftener og de tidlige forårsmorgener med et dejligt tæppe og en varm kop kaffe på altanen.
Har du tænkt over
Haven/terrassen/altanen nydes faktisk mest indefra.
Selv om vi prøver at være meget ude, gør det danske vejr, at vi opholder vi os langt mere indenfor end udenfor.
Det er derfor oplagt at gøre lidt ekstra ud af din terrasse eller altan, så du har noget smukt at se på - også når det regner og rusker udenfor.
Indret din altan med planter efter årstiden
Stedsegrønne planter er flotte året rundt. Hvis du har altankasser, vil lyng også være et godt valg. Det står flot hele efteråret og langt hen i vinteren.
Selv har jeg lige plantet en lyng i krukken på fortrappen.
Et lille nåletræ er også oplagt på den lille altan eller på terrassen. Når decembermørket sætter ind, kan du pynte med en lyskæde, som skaber hygge både ude og inde.
TIP! Jeg har set, at man kan få lyskæder med solcellelys.