Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

En naturlig lykkepille

En naturlig lykkepille

Ceremoniel cacao

Jeg bliver tit fristet af noget nyt og spændende - og senest et tilbud på cacao lavet af Criollo cacaobønner.

Cacaoen er en slags naturlig “lykkepille”, da den indeholder en masse fantastiske stoffer, helt naturligt, som er med til at danne både serontonin og dopamin, som booster humøret.

Cacaoen siges at have en særlig evne til at åbne hjertet, og få os til at slappe af og fylde kroppen med energi.

Denne cacao er en raw cacao, som kommer fra Peru. Bønnerne bliver fermenteret (gæret) og soltørret i stedet for ristet, så de bevarer alle cacaoens næringsstoffer.

Der var lynhurtig levering fra Green Goddess. Jeg bestilte søndag, og allerede mandag morgen havde DAO afleveret pakken på min adresse.

Jeg kunne ikke vente med at lave min første kop Ceremoniel cacao, så det blev cacao fra morgenstunden. Cacaoen kan laves helt enkelt med vand, men også forskellige former for planemælk er velegnet. Jeg foretrak at lave min med hjemmelavet rismælk, da jeg tænke, at smagen ville blive lidt rundere.

Det var vist godt, at jeg gjorde det, for smagen var stadig meget stærk og lidt bitter. Smagen var langt fra, hvad jeg havde forventet af en god kop chokolade, men hvis sundheden er i top, skal det komme an på en prøve. Jeg er klar på at starte dagen med en kop ceremoniel cacao, måske får jeg åbnet hjertet, bliver afslappet og bliver fyldt med energi - vi får se, hvad der sker.

Jeg har også prøvet at overtrække nogle af mine sunde julekugler med den kraftige cacao. Det var en meget intens chokoladesmag, men faktisk ikke så ringe sammen med de søde dadler og ristede hasselnødder.

Raw cacao fra Peru

Raw cacao fra Peru

En kop ægte kærlighed

En kop ægte kærlighed

Overtræk med raw cacao

Overtræk med raw cacao

Sundt hår

Sundt hår

Sådan sparede vi penge på flybilletterne

Sådan sparede vi penge på flybilletterne