Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

En ny verden er flyttet ind

En ny verden er flyttet ind

Planteriget

Jeg er blevet lidt pjattet med at spise plantemad - altså grøntsager i nye, kreative variationer - frikadeller, bøf, kager m.m.

I min sidste bestilling af frisk frugt og grønt fra Fresh.land var der to kæmpe store hokkaido græskar. Dem har jeg brugt til at afprøve en lækker opskrift på græskarfrikadeller. Jeg bliver nødt til lige igen at rose Fresh.land - jeg har aldrig før fået så lækker og saftig en hokkaido - I kan næsten se på billedet nedenunder, hvordan saften løber.

Et grønt univers

Opskriften på græskarfrikadellerne er lavet af Maria - Vanløse Blues, som har udviklet et helt univers af grøntsagslækkerier fra hendes eget hverdagskøkken. Jeg er virkelig imponeret over hendes kreativitet i det grønne køkken. Udover et hav af spændende opskrifter, er det helt genialt, at du kan klikke ind på Vanløse Blues og få en ide til, hvad du kan lave med lige de ingredienser, som du har i køleskabet.

Mine græskarfrikadeller blev justeret med lidt af, hvad der var i huset, men det var nogenlunde sådan her:

  • 1 lille hokkaido

  • 1 dåse hvide bønner

  • 1 dl kogt rød quinoa

  • 1,5 dl kikærtemel

  • 1 løg

  • 1 fed hvidløg

  • 1 håndfuld frisk rosmarin

  • 2 tsk. salt

  • 1 tsk. spidskommen

  • Kokosolie til stegning

Sådan gør du

Damp græskaret mørt i en gryde med en lille smule vand, ca. 15 minutter
Kom det møre græskar og de andre ingredienser i en foodprocessor og kør til en jævn konsistens. Farsen må ikke være for våd. Mærk efter om der skal lidt mere mel i.
Lad farsen hvile et kvarters tid.
Steg frikadellerne gyldne på panden i lidt kokosolie og sæt dem på en bageplade, efterhånden som de bliver færdige.
Sæt pladen i ovnen ved 200 grader og bag frikadellerne i ca. 20 minutter.

Frikadellerne smager super godt med en frisk salat og lidt god olivenolie - og er også gode i madpakken.

Til den søde side

Har du lyst til noget lækkert efter dellerne, kan du prøve at lave en af mine sunde kager, for eksempel min bedste opskrift på rødbedekage eller verdens bedste sunde chokoladekage

Super frisk hokkaido fra Fresh.land

Super frisk hokkaido fra Fresh.land

Put det hele i foodprocessoren

Put det hele i foodprocessoren

Plantefarsen er klar

Plantefarsen er klar

Græskarfrikadeller efter en tur i ovnen

Græskarfrikadeller efter en tur i ovnen

Et surt opstød

Et surt opstød

Ugens gode oplevelse

Ugens gode oplevelse