Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

 Min grønne chokoladekage

Min grønne chokoladekage

Du kan ikke se det, hvis du ikke ved det

En livsstilsændring, som vi har gjort, behøver ikke at betyde farvel til alle søde sager.

Min grønne chokoladekage er et godt alternativ til den traditionelle kage med sukker og mel.

Den er nemlig smækfyldt med cremede avocadoer - både indeni og udenpå. Det er en kage, som vi er blevet meget afhængige af herhjemme. Jeg synes, det er verdens bedste chokoladekage - og så kan du endda spise den med god samvittighed.

Avocado og chokolade klæ’r hinanden

Lige nu har jeg nogle lækre avocadoer, som jeg vil bruge til weekendens kage. Avocadoerne sammen med en god mørk chokolade bagt i en kage er en ren himmerigsmundfuld - ja, nærmest en naturlig lykkepille.

Kagen kan opbevares i køleskabet 4-5 dage - eller kan snildt fryses, så det er let af tage et par stykker op, når den søde tand kalder.. Kagen er kraftig, og de fleste har nok i et lille stykke.

Prøv den

Chokoladekage
1 1/2 spk. kokosmel
2 spsk. kakao
1 spsk. ahornsirup
8 store økologiske modjool dadler
1 1/2 avocadoer
2 æg
Korn fra 1/2 vanillestang
1 spsk. smeltet kokosolie
Et nip salt
150 g hakket chokolade (min. 70 % cacao) - hvis jeg har det, bruger jeg Ceremonial Criollo cacao fra Peru, som er naturens egen lykkepille og giver en stærk og kraftig cacaosmag (hele raw og fermenterede cacaobøller), men du kan sagtens bruge en helt amindelig mørk chokolade, men min. 70 % - gerne 80 % cacao.

Frosting
1/2 avocado
2 spk. kakao
2 spk. ahornsirup

Sådan gør du
Kom alle ingredienser, undtagen chokoladen, i en foodprocessor og kør det til en ensartet masse.
Vend den hakkede chokolade i og hæld massen i en lille form.
Bag 25-30 minutter ved 175 grader varmluft .

Blend alle ingredienser til frostingen og smør på kagen, når den er afkølet.
Drysses med hakkede nødder.

Er det en kage?

Er det en kage?

Nu ligner det en lækker chokoladekage

Nu ligner det en lækker chokoladekage - det ER en lækker chokoladekage

Så er der serveret en himmerigsmundfuld

Så er der serveret en himmerigsmundfuld

Weekend

Weekend

Sig farvel til træthed, overvægt og smerter

Sig farvel til træthed, overvægt og smerter