Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Første søndag i advent, hjemmebagte snack, søndagsmenu

Første søndag i advent er bare så hyggelig.

December venter lige om hjørnet - min måned - og min fødselsdag - jeg elsker den afslappede stemning, som er i december på trods af travlhed med at nå det hele.

Jeg synes, at de fleste mennesker er så positive og omsorgsfulde overfor hinanden, når vi nærmer os jul - sådan skulle det være hele året.

Adventskransen

Adventskransen er den samme hvert år, men med forskelligt pynt.

Jeg har fået adventsstagen af min svigerdatter for efterhånden mange år siden. Den er så fin og enkel i sig selv med fire spyd og fire hjerter, hvor der kan sættes gran i - i år bliver det tørrede hortensia.

Jeg troede, at jeg havde fire nye bloklys i skuffen, men der var kun tre. Jeg bestemte mig derfor til at lave stagen med de fine snoede lys, som jeg selv har lavet. Jeg havde selvfølgelig ikke fire ens, men synes faktisk, at de forskellige pastelfarver er flotte. Stagen blev pyntet med fyrregrene hjemhentet fra vores fætre- og kusinetur til Vejers - med ekstra pynt af tørrede hortensia fra haven.

Pastelfarvet advent i år

Pastelfarvet advent i år

Lyserøde, tørrede hortensia passere perfekt til lysene

Lyserøde, tørrede hortensia passere perfekt til lysene

Så er vi klar til at tænde det første lys i adventskransen

Så er vi klar til at tænde det første lys i adventskransen

God start på julehyggen

God start på julehyggen

Små snacks

Jeg er mere til det salte end det søde og blev betaget af de her lækre marcipankiks, som jeg fandt her

Opskriften er simpel:

  • 1 rulle marcipan

  • Olivenolie

  • Flagesalt

  • Timian

Smid marcipanen i fryseren

Skær tynde skiver af den frosne marcipan

Lægges på bageplade med bagepapir

Bages 8-10 minutter ved 180 grader til de ere lysebrune i kanten

Pensles med en god olivenolie, drysses med flagesalt og timian

Opbevares som småkager i lufttæt beholder.

Jeg glæder mig til at lave de her lækre søde, salte, sprøde marcipankiks som velkomstsnack til vores næste gæstebud i stedet for de sædvanlige chips.

Skær marcipanen i tynde skiver - gerne tyndere end dem, jeg har skåret her

Skær marcipanen i tynde skiver - gerne tyndere end dem, jeg har skåret her

Marcipankiks klar til en tur i ovnen

Marcipankiks klar til en tur i ovnen

Lækre sprøde, søde, salte marcipankiks

Lækre sprøde, søde, salte marcipankiks

Tøj, tøj, tøj

Jeg har alt for meget tøj - altså ikke nyt tøj, men masser af tøj med flere år på bagen, og tøj, som jeg ikke kan passe mere.

Indimellem adventskrans og kiksebagning fik jeg ryddet op i NOGET af mit tøj. Det blev til en stor sæk til genbrug og lidt mere orden på det, der er tilbage. Inden længe venter endnu en omgang sortering.

Det blev da til en enkelt sæk til genbrug i denne omgang

Det blev da til en enkelt sæk til genbrug i denne omgang

Let og lækker søndagsmenu

Kammuslinger hvidløg, ristede champignon og rødløg i cremet squasspaghetti-sauce.

Det var toplækkert.

Squashspaghetti er bare så meget sundere end almindelig hvid pasta

Squashspaghetti er bare så meget sundere end almindelig hvid pasta

Champignon, rødløg og squashspaghetti - tilsæt lidt plantefløde og du har den lækreste, cremede sauce

Champignon, rødløg og squashspaghetti - tilsæt lidt plantefløde og du har den lækreste, cremede sauce

Lækker søndagsmenu - så er der serveret

Lækker søndagsmenu - så er der serveret

Sprøde søde vafler

Sprøde søde vafler

DIY sådan binder du nemt kranse til kirkegården

DIY sådan binder du nemt kranse til kirkegården