Menneskets bedste ven - farvel
Alting får en ende
Gamma nød livet efter hvalpene.
Hun var igen familiens midtpunkt og elskede at være i centrum, når hun ikke lige var jagthund. Jagten var en anden del af hendes liv. Her var hun i sit es og fik brugt sine fine jagtnstinkter. Hun var nemlig en fænomenal jagthund.
Som sagt var Gamma hele familiens hund, og det var helt naturligt for os alle sammen at passe hende, når der var behov. Min far havde nogle rejser til New Zealand af en måneds varighed hver gang, og så var Gamma selvfølgelig hos en af os i familien. Ikke noget med hundepension.
Min far bliver syg
Min far fik problemer med helbredet, og det stod hurtigt klart, at han var nødt til at få en ny hjerteklap. Det var en stor operation, han skulle gennemgå, og som ville kræve en lang restitutionsperiode. Jeg var hos min far under alle undersøgelserne og operationen samtidig med, at jeg passede mit arbejde i Aarhus. Der var nok at se til i den periode. Vi skulle finde ud af, hvordan Gamma kunne blive passet, mens min far var indlagt.
Gammas liv som i himlen
Vores bedste venner L og P tilbød, at have Gamma hos dem, indtil min far var rask ingen. Gamma elskede både L og P og fandt sig hurtigt til rette i de nye omgivelser, hvor hun flyttede ind med sin kurv. Det var dog ikke kurven, som blev slidt. Næ… Gamma fandt hurtigt husets bedste stol, som stod på et solrigt sted i stuen. Det blev Gammas faste plads.
Man kan vel sige, at Gamma hos L og P fik et hundeliv, som var hun kommet i himlen.
Min fars operation blev godt overstået, men der ventede som sagt en lang restitutionsperiode.
Gamma nød livet hos L og P. Hun kom på lange gåture og menuen var lune frikadeller og lun leverpostej eller andre lækkerier, som var håndskåret i små stykker - sådan ville Gamma nemlig helst have det - og allerhelst ville hun håndfodres. Hun var jo en “fin” jagthund. Det så i hvert fald ikke ud til, at hun savnede kurven i køkkenet hjemme hos min far.
Det skulle vise sig, at Gammas ophold hos L og P blev af længere varighed.
Min far røg ind og ud fra sygehuset på grund af forskellige komplikationer efter hjerteoperationen. Ja, han var stort set mere på sygehuset end hjemme. Det var godt, at L og P kunne have Gamma i den periode.
Gamma bliver syg
Efter en tid i Gammas nye hjem, havde hun dage, hvor hun var lidt sløj. En dag kommer hun ikke ind fra haven, da L kalder på hende. Hun lå under en busk og så ikke ud til at have det godt. Som timerne gik, fik Gamma det værre, og L besluttede sig for at tage til dyrlægen med hende. Dyrlægen kunne hurtigt se, at Gamma led af livmoderbetændelse, som hun kunne dø af. Operation var det eneste, der kunne redde Gammas liv. Gamma var på det tidspunkt 10 år gammel.
L snakkede med dyrlægen om prognoserne på grund af hendes alder. Dyrlægen kendte godt Gamma i forvejen. Det var nemlig der, hun altid fik sin årlige sundhedsundersøgelse. Hun var i super god stand, og dyrlægen vurderede, at hun sagtens kunne klare operationen, og at der var mange gode år i hende endnu.
L ringede til min far for at fortælle ham om situationen og høre, hvad han mente. Det var jo trods alt hans hund. Telefonen blev ikke taget. Hun prøvede flere gange at ringe, men uden svar.
Det skulle vise sig at være Gamma’s held.
Med Gammas liv i hænderne
L stod nu med Gammas liv i sine hænder. Hun tog beslutningen - Gamma skulle opereres nu - på L’s regning.
Gamma blev opereret og kom godt over operationen, og man kunne tydeligt se, at det var godt for hende at komme af med den betændte livmoder, sin sikkert havde generet hende længe.
Min far hørte ikke telefonen, da L ringede, fordi han havde taget høreapparaterne ud og sov, da han stadig var sløj efter den store operation. En ting er dog sikkert og vist:
Han havde sagt nej til at lade Gamma operere og valgt at lade hendes liv slutte her.
Gamma som delehund
Gamma fik altså lov til at leve videre - og selvfølgelig hos L og P det meste af tiden.
Her nød hun sit luksushundeliv, men jagten blev ikke glemt. Min far havde perioder, hvor han havde det godt, så han dyrkede stadig at gå på jagt.. Så kom Gamma med, og de to var som altid “herrre og hund”. Og hvis L og P havde brug for pasning af Gamma, ja, så blev hun passet hos min far.
Har hunden fået en hjerneblødning?
Vores søn og svigerdatter boede på et tidspunkt et dejligt sted ude i en skov. En weekend i det tidlige forår havde Gamma brug for pasning, og de tilbød at passe hende. Det var noget, der passede jagthunden Gamma med alle de lugte, der er ude i skoven. Hun havde snuden i jorden hele tiden og fulgte spor.
Hjemme i skovhuset, efter en lang tur, begyndte Gamma pludselig at opføre sig underligt. Hun hylede og skreg, mens hun løb i ring rundt om sig selv, og hun var ikke til at få kontakt med. Hun kunne knap stå på benene og virkede til at have stærke smerter.
Sønnen ringede til dyrehospitalet og fortalte om den lidende hund og dens symptomer. Det kunne måske være en hjerneblødning?
Gamma kom med i bilen og babu babu gik det til dyrehospitalet. Dyrlægen stod klar ved indgangen for at tage i mod Gamma. Efter en kort undersøgelse, smilede dyrlægen:
“Den har haft snuden i brændenælder”
Han gav Gamma en form for antihistaminer, som skulle dæmpe symptomerne.
Det kostede så lige….. x antal kroner at besøge dyrehospitalet søndag formiddag.
Min far slog sig på lårene af grin, da han hørte historien. Han sagde med det samme: “Det sker hvert forår for Gamma. Hun stikker snuden i de bitte små brændenælder, som er overalt i skoven på det her tidspunkt. De gør forbandet ondt, og hun roterer som en spiral, indtil det går over” .
Børn og andre hunde var vilde med Gamma
Selv om der kom små børn i familie, var Gamma stadig kæledækken. Børnene var vilde med Gamma - og det var gengældt.
Også andre hunde havde svært ved at lade Gamma gå i fred. Dem ville hun til gengæld ikke have for tæt på.
Gamma flytter hjem igen
Desværre blev P alvorligt syg og nu måtte delehunden Gamma flytte hjem i køkkenet igen til min far. Man skulle tro, at hunden ville forstyrret af at blive flyttet rundt, men den fandt sig godt tilpas hos os alle sammen.
Gamma vender tilbage til lukuslivet
L bliver desværre alene, og hun går en svær tid i møde. Gamma giver hende kærlighed og styrke til at komme videre. De to er uadskillelige. Min far afleverede stamtavle og alle papirerne på Gamma til L og sagde: “Det er vist din hund nu - med de aktier, du har i den” . Sådan blev det - og det var godt, for min far døde ganske pludseligt en måned senere.
Farvel til en elsket ven
Vi fik lov til at beholde Gamma nogle år endnu. Hun var efterhånden en ældre dame, men stadig lige elskelig og kærlig. Hun gik ikke så godt længere på grund af gigt og havde problemer med at tygge sin mad.
En septemberdag, kort før Gammas 18 års fødselsdag, blev dagen, hvor vi måtte sige farvel til hende. Hun var træt, og hendes hundeliv var ikke værdigt længere. Der blev ringet efter dyrlægen.
Det var selvfølgelig en lørdag - Gamma har altid valgt at komme til dyrlæge i weekenderne, hvor der var ekstra tillæg på prisen
Dyrlægen gav Gamma en sprøjte, og hun sov ind i L’s arme.
Gode minder
Det var et savn, at Gamma ikke var mere, men vi er glade for alle de dejlige stunder, vi har haft med hende. .
Gamma var en hund med personlighed, som har givet så meget kærlighed til vores familie.
Æret være Gammas minde ❤️