Historien om Gamma

Del 1

Mine forældre boede på et tidspunkt i vores tofamiliehus på den anden side af gaden. Her havde de boet, siden min mor fik konstateret demens. Det var dejligt at have dem så tæt på, så vi kunne hjælpe dem, når de havde brug for det, og mest af alt - min mor følte sig tryg i lejligheden.

Min far blev boende alene i lejligheden, da vi desværre måtte overlade min mor til plejehjemmet.

Min far var på det tidspunkt i halvfjerdserne, frisk og i rigtig god stand. Han lavede mad, bagte boller og besøgte min mor flere gange om ugen på plejehjemmet. Han kørte bil, gik på jagt, var aktiv i sit lille hus på havnen, skød flugtskydning, holdt sig fysisk og mentalt aktiv, elskede fodbold og var i det hele taget social på alle områder.

Der må ikke holdes husdyr i ejendommen

Det er her, at jeg lige må indskyde, at der står i lejekontrakten, at der ikke må holdes husdyr i ejendommen 😍

En sen eftermiddagstime, hvor min far ikke var hjemme, var jeg i kælderen i huset for at ordne noget, da jeg hørte døren i gangen gå op. Jeg hørte min fars stemme og noget, der trippede på trægulvet.. Da jeg kom op i gangen så jeg en lille, pjusket og brunplettet hund i snor, som min far holdt fast i.

“Ja, jeg synes, at det ville være rart at have en hund”, sagde han frejdigt. “Man må jo ikke gå på jagt uden hund”, sagde han hurtigt undskyldende. Når han ellers gik på jagt, var det altid sammen med andre jægere, som havde hund.

Nu ville han åbenbart have sin egen!

Den hedder Gamma

Jeg blev noget paf, men det lille væsen var jo ikke til at stå for. “Den hedder Gamma”, sagde min far, “og det er en Breton - den er 11 måneder - og den er renlig”.

Gamma og min far blev selvfølgelig inviteret hjem til os, så vi kunne lære den bedre at kende. Jeg husker, at hunden var lidt skræmt, og startede med at sætte sig på vores ægte tæppe, hvor den tissede en tår. Den faldt dog hurtigt til ro i min mands arme, hvor den tog en lille lur.

Min far var glad, og lige pludselig havde vi fået hund alle sammen i familien.

Det der med, at der ikke måtte holdes husdyr i ejendommen, rørte vi aldrig ved. Gamma kunne vi nemlig aldrig have undværet. Den blev en del af hele vores familie og kom til at betyde noget helt særligt i årene fremover.

En særlig, kærlig jagthund

Det viste sig hurtigt, at selv om Gamma var en jagthund, så var hun også en meget social hund. Hun var fysisk lidt mindre end standardmålene for en Breton, så hun passede lige til at have på skødet. Det var noget, der passede hende.

Men jagthund - det var hun altså også. Min far fik hurtigt rettet hende af, og hun lystrede ham fuldstændigt. Hun kendte sin plads i hierakiet. De to gik lange ture på min fars jagt, hvor han dresserede hende til at blive en god jagthund.

Engang hvor min far havde ladet Gamma dække, glemte han at dække hende af igen. (At lægge hunden dæk betyder, at den skal blive liggende, indtil du giver tegn eller lyd) Da han stod ved bilen for at køre hjem, var hunden væk. Han havde glemt at dække af. Så måtte han have fløjten frem, og Gamma kom susende og satte sig for fødderne af ham.

En selskabshund

I mit barndomshjem har vi altid haft hund, og hundens plads var i kurven i køkkenet. Ingen adgang til stuerne.

Gamma fik også sin kurv i køkkenet, hvor den modvilligt lagde sig. Ingen. tvivl om, at hun helst ville være, hvor vi andre var. Når min far og jeg sad i stuen ved spisebordet og snakkede sammen, kunne man ane ud ad øjenkrogen, at Gamma kom krybende hen over gulvet ude fra køkkenet for til sidst at lægge snuden på dørtrinnet.

“Hvad er det” - sagde min far skrapt, mens han pegede ud i køkkenet, hvorefter Gamma luskede ud i kuven igen, mens den så på os med bedrøvede øjne. Den hund kunne simpelthen se så bedrøvet ud ❤️

Gamma havde sin egen pude med alle steder

En hund for hele familien

Det skulle vise sig sidenhen, at Gamma fik meget stor betydning for vores familie. Hun var den gode ven og trøster i sorgen, og så blev hun også delehund. Samtidig blev hun den dyreste hund, min far nogensinde har haft.