Weekend
Fredagstræning, kælderen, strikketøjet, status på ærteblomsterne, status på matematikkuren
Efter træningen tidligt fredag morgen var vi klar til at holde weekend.
Ugens indkøb var klaret allerede torsdag via Bilkatogo, så vi skulle ikke bruge tid på at rende rundt i supermarkedet.
Kælderen
Der er ingen vej tilbage. Vores ombygning sker med små skridt. Lige nu er det en konstruktionsløsning i kælderen, der driller.
Strikketøjet
Jeg har noget strikketøj, som har ligget i et hjørne af stuen hele vinteren.
Jeg er simpelthen gået i stå i opskriften. Det handler om en en måde at tage ind på, som jeg ikke har prøvet før. Jeg kan simpelthen ikke læse opskriften, så derfor har jeg planer om at tage både strikketøj og opskrift med, når vi er inviteret til middag hos gode venner mandag aften.
Her er nemlig én, der er rigtig god til at strikke og helt sikkert kan læse en opskrift. Forhåbentlig kan jeg så komme videre.
Ærteblomsterne
Ærteblomsterne trives i vindueskarmen, og det er tæt på, at jeg skal knibe toppen, så de ikke bliver så ranglede, men mere buskede.
Status på matematikkuren
Det er gået noget op og ned i den sidste uges tid. Vægten siger status quo fra sidste uge.
Der er sket det, at jeg pludselig har troet, at jeg kunne vurdere vægten på maden uden at veje, men det går altså ikke. Vi må tilbage til at veje hvert måltid.
I den kommende uge bliver det dog svært, for det meste af ugen, spiser vi de fleste måltider udenfor huset.. Her må fornuften træde ind.