Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

 Inspirerende og tankevækkende morgenlæsning

Inspirerende og tankevækkende morgenlæsning

Vågn op til verdens bedste nyheder

I seniortiden er jeg med i den digitale verden, og det første jeg gør om morgenen er at række ud efter min telefon for at læse, hvad der er sket i verden i løbet af natten.

Det er for det meste triste nyheder som krig, fattigdom og naturkatastrofer, der dukker op i nyhedsoversigten.

Den sidste tid har været præget krige rundt omkring i verden, vulkanudbrud i Island, dramatiske brande i udlandet og klimaforandringerne. Vi kan glæde os over at bo i et land, hvor der ikke er hverken vulkaner eller jordskælv, og hvor der er fredeligt, men alligevel mærker vi, at der sker ændringer i klimaet med blandt andet øget nedbør og oversvømmelser. Vi bliver stærkt påvirket af verden omkring os - både følelsesmæssigt, men også de økonomiske usikkerheder, der følger med krig og naturkatastrofer i verden, og som har betydning for vores samfund.

Gode nyheder gør glad

Hvis du vil have verdens bedste morgen, så skal du læse med her i Verdens bedste nyheder

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Her kan du læse fascinerende historier om nye initiativer, nye opfindelser og tiltag, der er med til at rykke livet på kloden i en bedre retning.

Hvis du vil løfte humøret på en grå morgen, så prøv at tjekke Verdens bedste nyheder ud og lad dig overvælde af alle de gode ting, der også sker i verden lige nu.

Livreddende stik

Læs for eksempel om et af de virkelig store og vigtige sundhedsfremskridt. Kloden over koster livmoderhalskræft næsten 1.000 kvinder livet om dagen. Op mod 90 procent af dødsfaldene sker i udviklingslandene, men nu har flere og flere lande vaccinationen på deres vaccinationsprogram - også nogle af de helt store og folkerige lande fra Nigeria til Bangladesh og Indonesien - så flere og flere piger over hele verden får nu tilbud om en HPV-vaccine.

Gode nyheder helt gratis

Du kan få leveret verdens bedste nyheder hver mandag morgen i din indbakken helt gratis lige her

Skab caféstemning derhjemme

Skab caféstemning derhjemme

Weekend vibes uge 6 - 2024

Weekend vibes uge 6 - 2024