Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Det her gav mig succes med min livsstilsændring

Det her gav mig succes med min livsstilsændring

En beslutning om forandring

Der er flere, der har spurgt ind til, hvordan jeg er lykkes med min livsstilsændring, som blandt andet har betydet, at jeg har tabt mig 8 kg

Det er nok individuelt, hvad der virker på os hver især, men nu skal du høre, hvad jeg har haft succes med.

Den korte version er, at jeg følte, at det var nu eller aldrig. Jeg nærmede mig 70 års fødselsdagen, og alle tiltag på at tabe mig gennem de sidste 10-15 år var mislykkes.

Skulle jeg forblive tyk resten af mine dage og være forpustet, hver gang jeg går op ad trappen, eller skulle jeg finde tilbage til mit yngre jeg og lettere fysik?

Jeg valgte det sidste.

Selv om det er sent i livet at erfare, at hvis jeg skulle kunne blive ved med at snøre mine egne sko, så måtte jeg gøre noget - ja, så var det heldigvis ikke for sent.

Jeg valgte at tage situationen alvorligt og at tage ansvar for mit eget liv og helbred.

En beslutning eller et ønske?

Mange gange har jeg haft et ønske om, at når det bliver sommer, så har jeg tabt mig, så jeg kan vise mig i badedragt, eller passe den kjole, som hænger i skabet og er alt for lille, men hver gang er resultaterne udeblevet. Jeg tror, at jeg har haft det samme ønske gennem rigtig mange år, men jeg har ikke haft rygrad til at gøre noget ved det sådan rigtigt - kun halvhjertet.

I de senere år har jeg desperat prøvet mange forskellige slankekure og lyttet til folk, som har forstand på det, men ingenting har virket. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med hverken kostplanerne eller de mennesker, som jeg har lyttet til, men det er mig selv, som ikke har været parat i mit sind.

Det er jeg nu, og ved hjælp af en radikal livsstilsændring har jeg formået at ændre mine vaner.

En dygtig læge overbeviste mig med sit dokumenterede materiale om, hvad der skal til, for at gøre min krop yngre.

Status

Status er, at jeg er rigtig godt på vej med mit vægttab, indtil dato har jeg tabt 8 kg, og jeg føler, at jeg har energi, som da jeg var 40 år og var i min bedste alder.

Jeg lever rigtig godt med flere grøntsager og mindre alkohol. De søde sager har jeg heldigvis ingen problemer med - det har jeg aldrig haft lyst til.

Jeg tror fuldt og fast på, at jeg når mit mål, som er et vægttab på endnu ca. 10 kg og at fastholde et højt energiniveau, ligesom jeg er indstillet på at blive den allerbedste udgave af mig selv, der hvor jeg er i livet lige nu.

Hvad har jeg gjort?

  • Jeg har ændret min kost til mere grøntsagsbaseret

  • Jeg spiser hovedsagelig fisk og fjerkræ

  • Forsøger at drikke 1,5 l vand om dagen

  • Jeg får et dagligt vitamintilskud af:

    • 1 Q 10

    • 1 fiskeoliepille

    • 1 D3 vitamin - (Danmarks stærkeste)

    • 1 Hormon Balance (uundværlig for min skjoldbruskkirtel)

    • Magnesium lotion til nat

  • Jeg undgår brød, pasta og kartofler

  • Jeg har skåret ned på alkohol

  • Jeg dyrker styrketræning 2 x om ugen

  • Jeg spiller badminton 2 timer om ugen

  • Jeg går en tur ca. 30 minutter hver dag

  • Jeg sover minimum 8 timer om natten

5 tips til en sund hverdag

  1. Motion skal være en del af hverdagen

  2. Spis masser af grønt dagligt - ca. 800 g

  3. Vær taknemmelig for de små ting i hverdagen

  4. Hav en vision - brænd for noget

  5. Hold fast I livsglæden

Du kan også gøre det

Tag en beslutning - hellere i dag end i morgen - lad det ikke kun blive et ønske, men en beslutning om en forandring. Du er nemlig den eneste, der kan overbevise dig selv om at indøve nye motions- og kostvaner.

Det er dit sind, der er drivkraften for at få en succes.

PS Billederne er taget for godt og vel et halvt år siden - i dag er jeg 8 kg lettere

Der er sneget sig alt for mange kilo på i overgangsalderen -“Foto: Nationalt Center for Overvægt. Fotograf: Anne Kring”

Dyrk motion og bliv stærk - “Foto: Nationalt Center for Overvægt. Fotograf: Anne Kring“

Spis masser af grøntsager - “Foto: Nationalt Center for Overvægt. Fotograf: Birthe Vembye“

Det her var starten på vores livsstilsændring

Frokost på 5 minutter

Frokost på 5 minutter

Weekend vibes uge 5 - 2024

Weekend vibes uge 5 - 2024