Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Påskereder

Påskereder

Søde påskebrød

Jeg har en skøn opskrift, som jeg plejer at bage hvert år til påske.

Nemlig de her lækre påskereder.

Opskriften findes flere steder på nettet, og jeg tror, at opskriften er nogenlunde ens alle steder.

Jeg har brugt opskriften fra Valdemarsro med lidt små justeringer - brugte plantefløde i stedet for mælk og kagemel i stedet for almindeligt mel.

Jeg gentager lige opskriften her, hvis du skulle få lyst til at forkæle familien med de søde påskebrød.

Ingredienser

  • 25 g gær

  • 2,50 dl mælk, stuetempereret

  • 75 g smør

  • 50 g sukker

  • 1 tsk stødt kardemomme

  • 0,25 tsk salt

  • 2 æg

  • 475 g hvedemel

  • Derudover

  • 25 g hvedemel, til at rulle dejen ud og forme brødene

  • 1 æg, sammenpisket til pensling

  • 40 g perlesukker

  • 14 påskeæg, efter eget valg

Sådan gør du

Rør gæren ud i en skål med mælk. Smelt smørret og kom i mælkeblandingen. Tilsæt sukker, kardemomme, æg og salt. Rør godt og tilsæt mel lidt efter lidt.

Ælt dejen godt, til den er blød, smidig og let klistret. Dejen vil sætte sig ved hævning, så tilsæt endelig ikke for meget ekstra mel, for det giver tørre kedelige brød.

Lad dejen hæve i en skål med et rent klæde på køkkenbordet i 1 1/2 time.

Del dejen i 14 lige store stykker på et meldrysset bord.

Del hvert stykke tre og rul dem til strimler, som flettes og samles til en påskerede. Sørg for at der er et hul i midten på størrelse med en femkrone.

Sæt påskerederne på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensl forsigtigt med sammenpisket æg og drys med perlesukker.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 18-20 minutter. Tag dem ud af ovnen når de er smukt gyldne, er de klar og lad dem køle lidt af på en rist. Sæt påskeæg i midten inden servering.

Tip til opskriften

  • Påskereder skal bages uden påskeæg, som først skal sættes i efter bagning.

  • Dejen kan koldthæve dejen i 10-18 timer. Ved koldhævning brug blot 15 g gær.

  • De nybagte brød kan skæres op og spises med smør eller man kan spise dem som de er.

Søde påskereder til morgenbordet

Lækkerier til den lille sammenkomst

Lækkerier til den lille sammenkomst

Weekend vibes uge 12 - 2024

Weekend vibes uge 12 - 2024