Weekend vibes uge 19 - 2024
Ugen der gik: En hånd til familien, Kristi Himmelfartsdag i kælderen, Mors dag
Ugen startede med, at jeg lige måtte kigge efter en af børnebørnpigerne, som var lidt sløj. Hun havde blussende kinder og var lidt utilpas. Hun havde ikke rigtig lyst til noget, så hun fik lov til at sidde med sin Ipad og bare slappe af. Senere tog mormor over, indtil hendes mor kom fra arbejde.
I kælderen Kristi Himmelfartsdag
Viktualierummet i kælderen er nu på vej til at blive indrettet. Det er overraskende, hvor mange spiritusflasker, som vi har gemt.
Engang i fordums dage var det en selvfølge, at når vi passerede grænsen fra Tyskland til Danmark, ja, så skulle vi købe den rationerede mængde spiritus på trods af, at vi sjældent drak stærk spiritus. Til gengæld holdt vi flere fester dengang, hvor de stærke drikke kom på bordet.
Spiritus bliver vel som sådan aldrig for gammelt, og derfor er det nok ikke blevet smidt ud.
Kristi Himmelfartsdag blev brugt i kælderen, hvor jeg fortsatte oprydningen i rummet med alle arvestykkerne.
Det er noget af en proces. Jeg var ikke klar over, at jeg havde så meget julepynt 😱
Julepynten stammer fra os selv, min far, mine svigerforældre og mandens moster. Samtidig har jeg selv gemt alle julekort gennem 50 år 🙈
Badeværelset i kælderen
Vores søde nabo tog sig tid til os lørdag og lagde resten af gulvet i badeværelset i kælderen. Nu mangler vi kun trappen og kanten rundt plus fugning.
Manden og jeg blandede, mens han lagde fliserne.
Indimellem hentede jeg materialer og rettede an til frokost.
Jeg fik også sat nogle ting til salg, og noget af det er allerede solgt.
Efter arbejdet i kælderen nød vi et glas rosevin i haven i det gode vejr.
Mors dag
En dejlig besked tikkede ind lørdag eftermiddag fra vores søde svigerdatter:
“Kære alle mødre i familien og evt. påhæng. Vi yder på en kop kaffe og en fiberbolle i morgen kl. 10.30 i haven”
Kl. 10.30 skråede vi over på den anden side af gaden, og her ventede ikke kun kaffe og boller, men også en blomst til hver os mødre. Jeg fik en skøn blåbærbusk med 100 % frugtgaranti.
Vi nød et par hyggelige timer i selskab med nogle af dem, som vi elsker allermest ❤️
Søndag eftermiddag var en fortsættelse af lørdagen - nemlig i kælderen.
Opgaven er at få rummet ryddet til den 21. juni, hvor familien kommer hjem fra New Zealand.
Mon vi når det? 😏
Mere mors dag
Senere søndag kom vores datter forbi med gave til mor.
En dejlig kurv med jordbær, lavendler og en fin æske med vilde frø.
Glæder mig til at plante det hele, men det bedste af det hele var besøget.
Selv nøjedes jeg med at sende tanker til min egen mor. Jeg når ikke kirkegården denne weekend, men jeg er sikker på, at min mor tilgiver det. Hun var i øvrigt stor modstander af mors dag.
Banankage
Et par bananer i frugtskålen endte i en banankage søndag.
Jeg bagte banankage tidligere på ugen, og den samgte helt fantastisk, så det blev en gentagelse.
Kagen blev bagt i airfryeren og til 0 kr. i strøm.
Hvis du ikke lige fik fat i opskriften, så finder du den her
Krydset i kalenderen nærmer sig
Vi har travlt.
Vi har mange ting, der skal være færdige til den 21. juni, hvor vi endelig skal se hele familien fra New Zealand igen.
Vi gør det så godt, vi kan og håber, at vi når godt hen mod målet.