Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Lidt om plantefarvning

Lidt om plantefarvning

Vidste du, at køkkenaffaldet kan bruges til at farve tøj med?

Jeg har været lidt nysgerrig på, hvordan man farver tekstiler med plantefarve og har fundet ud af, at meget af vores køkkenaffald består af grøntsager, frugter, bær m.m. med farvepigmenter, som kan bruges til at farve tekstiler med.

Alle former for grøntsagsaffald kan bruges fx løgskaller, avocadoskaller og sten, kaffegrums, blomster og andet.

Man skal dog ikke tro, at farven bliver ligesom skallen fx bliver farven fra avocadoskaller ikke grøn, men nærmere lyserød.

Test i køkkenet

Jeg fandt remedierne fra til farvningen - en gryde, grydeske og det stof, som jeg gerne ville farve - man skal bruge en bejdse, som skal få farven til at sidde fast.

Bejdsen får farvens pigmenter til at trænge ind og sætte sig bedre fast i tekstilets fibre og giver farven en længere holdbarhed.

Bejdse kan være almindeligt bordsalt, eddike eller alun, der er et aluminiumssalt. Alun kan købes hos Matas. Det havde jeg ikke noget af, men brugte salt i stedet. Tænker måske, at Alun ville have været bedre.

Som farvemiddel brugte jeg nogle tørrede hibuscusblade, løgskaller og gurkemeje.

Sådan gjorde jeg

Jeg fyldte gryden godt op med vand og puttede hibuscusbladene og saltet i. Vandet blev varmet op til lige under kogepunktet. Husk gryden skal være så stor, at stoffet kan flyde rundt.

Så gjorde jeg stofstykkerne våde, inden de kom i gryden med hibiscusblade, og der blev rørt godt rundt i gryden.

Jeg lod stoffet småkoge i en times tid - slukkede for varmen og lod stoffet ligge i gryden i 5-6 timer. Jo længere det liggere i vandet, jo mørkere bliver farven.

Herefter blev det gennemskyllet i koldt vand og til sidst lagt i blød i koldt vand og eddike i ca. 10 minuttere.

Derefter en tur på tørresnoren i sommervinden.

Du kan farve alle stoffer af naturlige fibre - syntetiske materialer vil ikke tage i mod farven.

Jeg brugte hibiscusblade

Jeg brugte hibiscusblade

Tøjet skal kunne flyde frit rundt i gryden

Tøjet skal kunne flyde frit rundt i gryden

Forskellige nuancer af plantefarvede prøver. Jeg har planer om at prøve at sy et Pojagi gardin af stofprøverne

Forskellige nuancer af plantefarvede prøver. Jeg har planer om at prøve at sy et Pojagi gardin af stofprøverne

Fra en hvid T-shirt som var blevet grå og kedelig

Fra en hvid T-shirt som var blevet grå og kedelig

Til en lækker T-shirt i dæmpet naturfarve

Til en lækker T-shirt i dæmpet naturfarve

Weekend

Weekend

Uforglemmelig forkælelsesoplevelse

Uforglemmelig forkælelsesoplevelse