Nyt liv til trætte orkideer
Giv dine orkideer en forårskur
Hvis dine orkideer ser trætte ud, kan du peppe dem op med en frisk ompotning.
Sådan gør du:
Sørg for at have orkidé-jord hjemme. Jeg valgte Osrchid growth coompound fra Hornum
Tag planten forsigtigt ud af den gamle potte og rens rødderne forsigtigt. Fjern også alle visne rødder
Sæt planten i en balje vand og lad den suge i et kvarters tid
Sæt planten i en ny ren potte og fyld op med orkidejord omkring planten
Når orkideerne er i vækst kan det være en fordel at gøde dine planter. Du kan bruge en særlig orkidegødning eller orkide gødningspinde. Jeg valgte at prøve gødningspindene, som er selvdoserende, og som sikrer en ensartet gødningstilførsel.
Orkideerne kræver ikke meget vand, så en tur med vandkanden en gang om ugen er rigeligt.
Den bedste måde at vande på er ved at sænke hele potten ned i vand. Når potten er gennemvædet, skal du lade vandet løbe fra. Rødderne tåler nemlig ikke at stå i vand.
Orkideerne kan bedst lide regnvand - som alternativ kan du bruge vandet fra din kondenstørretumbler, hvis du har sådan en.