Giv og få - julen er hjerternes fest

I aften er det juleaften

I aften giver vi og får julegaver. Det er en dejlig tradition, som jeg for alt i verden ikke vil undvære.

Det betyder så meget at få en gave, der er givet med hjertet - en enkelt kan gøre det - du bliver nemlig ikke dobbelt så lykkelig af mange gaver.

Vores julegavetradition

I vores familie-messengergruppe er det i løbet af december tikket ind med julegaveønsker fra os, der skal holde juleaften sammen.

Julen er hjerternes fest - de fine hæklede hjerter har jeg fået af naboen

Èn gave til hver

Nu skal der vælges mellem de mange ønsker, for vi giver nemlig kun én julegave hver i vores familie - altså til de voksne - børnene får alle de gaver, som børn skal have.

Mortensaften, hvor vi alle sammen var samlet, trak vi et navn på den, som vi skal købe julegave til. Gaven må koste kr. 500.

Nogen er svære - andre er lette

Nogen er nemmere at købe julegave til end andre - jeg har trukket en der godt kan lide noget “smart” 😊

Når alle juleaften har åbnet deres pakke, gætter vi på, hvem der har været vores gavegiver. Det giver lidt ekstra sjov omkring bordet.

Børnenes ønsker

Børnene skal selvfølgelig have gaver - og helst hvad de ønsker sig - og de ønsker sig meget.

Der er lige teenageren, der kan være svær at finde på noget til, men i år tror jeg, at der er ramt plet.

Vi har købt en speciel ting til ham, som vi ved, han går meget op i. Jeg er selv så spændt som et lille barn på at se ham åbne gaven - kan næsten ikke vente - er det ikke skønt?

Julemanden kommer

Vi har børnebørn, der stadig gerne vil have besøg af julemanden, og vi er sikker på, at han også kommer forbi i år - selvfølgelig med mundbind, så han ikke bringer coronavirus videre til alle de andre søde børn, som han skal besøge.

Mon ikke julemanden kommer forbi med gaver til de søde børn - ligesom han gjorde sidste år?

Samværet det vigtigste

Julen er en dejlig tradition. God mad og gaver er vigtigt, men samværet som familie er det allervigtigste.

Også i år føler jeg mig virkeligt rørt over at skulle være sammen med dem alle sammen herhjemme i DK juleaften. Året har endnu engang lært os, at det ikke er nogen selvfølge, at man kan ses, når man har lyst - Coronaen har nemlig ikke sluppet sit tag i os endnu.

Midt i glæden over at være sammen med børn og børnebørn i Danmark går tankerne til familien i New Zealand. Vi må nøjes med at sende varme tanker og julegaver til den anden side af jorden.

Hvor ville vi gerne have haft dem omkring os juleaften, så ringen var sluttet.

Sådan er det ikke. Desværre er det stadig uvist, hvornår vi kan ses igen.

En lille familiehistorie

Den lille historie fortalte jeg også sidste år, men jeg har lyst til at gengive den igen.

Min faster, som på det tidspunkt var 98 år fortalte mig en lille familiehistorie.

Jeg var på besøg hos hende og spurgte hende, hvordan juleaften var, dengang hun og min far var børn.

Hun svarede, at hun kunne huske specielt ét år, hvor pengene var små derhjemme.

Børnene blev spurgt, om de ville have julemad eller julegaver.

Det endte med, at de valgte julemaden - måske under lidt pres 😍

Glæden var stor, da min farfar alligevel havde fundet penge til en lille gave til hver af de fem børn. De fik hver et lommetørklæde.

Det var andre tider dengang - for lidt og for meget.

Glædelig jul til alle der følger med på bloggen

I dag er der råd til både julemad og julegaver