Gør julen til hjerternes fest - ikke gavernes fest
Vores julegavetradition
I vores familie-messengergruppe er der tikket ind med julegaveønsker fra os, der (forhåbentlig) skal holde jul sammen.
Ønskerne går lige fra strømper, smykker, personlig pleje, fartkontrol, hovedtelefon, tøj m.m. og noget så kedeligt som gryder og pander.
Èn gave til hver
Nu skal der vælges mellem de mange ønsker, for vi køber nemlig kun én julegave hver i vores familie - altså til de voksne - børnene får alle de gaver, som børn skal have.
Mortensaften, hvor vi alle sammen var samlet, trak vi et navn på den, som vi skal købe julegave til. Gaven må koste kr. 500.
Nogen er svære - andre er lette
Nogen er nemmere at købe julegave til end andre - jeg har trukket en af dem uden så meget spræl i 😊
Når alle juleaften har åbnet deres pakke, gætter vi på, hvem der har været vores gavegiver. Det giver lidt ekstra sjov omkring bordet.
Børnenes ønsker
Børnene skal selvfølgelig have gaver - og hvad de ønsker, ved forældrene bedst.
I år kan vi nøjes med at overføre beløbet, lade forældrene selv købe gaverne og læne os tilbage juleaften og nyde gaveudpakningen og de glade børn.
Julemanden kommer
Vi har børnebørn, der stadig gerne vil have besøg af julemanden, og vi er sikker på, at han også kommer forbi i år - selvfølgelig med mundbind, så han ikke bringer coronavirus videre til alle de andre søde børn, som han skal besøge.
Samværet det vigtigste
Julen er en dejlig tradition. God mad og gaver er vigtigt, men samværet som familie er det allervigtigste.
I år føler jeg mig virkeligt rørt over at skulle være sammen med dem alle sammen herhjemme i DK juleaften. Året har lært os, at det ikke er nogen selvfølge, at man kan ses, når man har lyst. På grund af coronaen har det nemlig været begrænset, hvad vi har set til hinanden, selv om vi bor i samme gade. Vi har selvfølgelig mødtes som familie, men med afstand og uden kram.
Midt i glæden over at være sammen med børn og børnebørn i Danmark går tankerne til familien i New Zealand. Vi må nøjes med at sende varme tanker og julegaver til den anden side af jorden.
Hvor ville vi gerne have haft dem omkring os juleaften, så ringen var sluttet.
Sådan er det ikke. Desværre er det stadig uvist, hvornår vi kan ses igen.
En lille familiehistorie
Min faster på 98 år har tidligere fortalt mig denne lille familiehistorie.
Jeg var på besøg hos hende og spurgte hende, hvordan juleaften var, dengang hun og min far var børn.
Hun svarede, at hun kunne huske specielt ét år, hvor pengene var små derhjemme.
Børnene blev spurgt, om de ville have julemad eller julegaver.
Det endte med, at de valgte julemaden - måske under lidt pres 😍
Glæden var stor, da min farfar alligevel havde fundet penge til en lille gave til hver af de fem børn. De fik hver et lommetørklæde.
Det var andre tider dengang - for lidt og for meget.
Hello, World!