Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekenden set gennem kameraet

Weekenden set gennem kameraet

Liv i huset

I weekenden havde vi besøg af yngste barnebarnet, som skulle overnatte hos os, mens hans forældre var på kærestetur. Der var liv i huset, og det var dejligt at have besøg af den lille fyr - sikke en masse sjov snak. Jeg nåede at skrive nogle guldkorn ned, så de kan bruges til næste fødselsdagskort. Det bliver sjov læsning for ham engang.

Vi havde mange ting på programmet:

  • Skattejagt med metaldetektoren

  • Til Bilka efter fredagsslik

  • Læse bøger

  • Bage burgerboller

  • Plyndre kartoffelspandene

  • Se Disney sjov

  • Lave bål

  • Spise pandekager

Vejret var heldigvis godt, så vi opholdt os udendørs det meste af tiden.

Skattejagt

Metaldetektoren, som han fik i fødselsdagsgave for halvanden måned siden, er stadig et hit. Han har fundet flere skatte i vores have, og i denne weekend fandt han ægte sørøverpenge fra Caribien, som lå i en blikdåse gravet ned for maaaaaaaaange år siden 😍 Alle de fine fund bliver passet godt på og ligger ved siden af hans seng, når han skal sove.

Der søges efter skatte

Der søges efter skatte

Bland selv

Bland selv slik, som har været væk på grund af Coronaen, er tilbage i Bilka. Han fik selv lov til at blande, hvad han ville have - og der skulle være tre af hver. Posen blev omhyggeligt lukket og gemt til Disney sjov fredag aften..

Et eldorado af slik

Et eldorado af slik

Der hoppes på sten med slikposen sikkert i hånden

Der hoppes på sten med slikposen sikkert i hånden

Afslapning og Disney sjov

Afslapning og Disney sjov

Alle mand gik i seng kl. 20, og et kvarter senere sov han mellem os - lige til den lyse morgen klokken halv otte.

Kan selv - vil selv

Efter morgenmaden havde vi endnu en skat, der skulle findes i haven. Bagefter hjalp han bedstefar med at gøre klar til bål, og så lavede han pandekagedej.

Så er bålet klar

Så er bålet klar

Der laves pandekagedej

Der laves pandekagedej

Lækre, sprøde pandekager på bål

Lækre, sprøde pandekager på bål

Der samles lego i haven

Der samles lego i haven

Kartofler i spand

I år har jeg dyrket kartofler i tre spande. Vi valgte at tage hul på en af dem og få friskopgravede kartofler til aftensmaden. Det var nu en skuffelse - altså kartoflerne. Der var ikke mange kartofler i spanden, og store var de heller ikke. Det var ellers rigtige læggekartofler, jeg havde lagt i spanden. Nå, men på trods af mængden og størrelsen smagte de fantastisk.

Kartoffelhøst

Kartoffelhøst

Der læses bog

Der læses bog

Der blev også tid til at strikke på  trøjen til yngste barnebarnet

Der blev også tid til at strikke på trøjen til yngste barnebarnet

Hjemmelaver burger med skovgris

Hjemmelaver burger med skovgris

Nyt syn

Nyt syn

Ugens gode oplevelse(r)

Ugens gode oplevelse(r)