Få opskriften på en af de bedste kager, som jeg har smagt længe
Her får du opskriften på en kage, som jeg endnu ikke selv har bagt, men som jeg har smagt. Brug en regnvejrsdag i køkkenet og overrask familien med hjemmebag
Til det foredrag, som jeg var til sidste torsdag, fik vi serveret en virkelig dejlig kage.
Opskriften tilhører Lone Hedegaard fra Gothenborg, og jeg har fået lov til at dele opskriften med dig.
Den kommer her:
Mandel kage
375 g rørsukker
3 æg
225 g sigtet spelt eller hvedemel
3 tsk. bagepulver
3 tsk. vanillesukker
3 spsk. kakao
185 g smeltet øko. smør
1 håndfuld mandler – smuttes og hakkes groft
Sukker og æg piskes skummende.
Mel, bagepulver, vanillesukker og kakao sigtes.
Mel, æg-sukker og smør røres forsigtigt sammen og hældes i en bradepande.
De hakkede mandler strøs over kagen.
Bages i en bradepande (20 x 30 cm.) v/ 200 grader i 20 min.
Skæres ud i passende små stykker.
Til den store bradepande bruges dobbelt portion.